Morten Bruun var 13 år den lørdag i 1978. Han husker kampen, og han husker i det hele taget det aftryk, ’Sportslørdag’ satte:
»Transmissionerne af de engelske tipskampe på dansk tv i 1970’erne og 80’erne har haft en kæmpe betydning. Se på, hvor mange danskere der den dag i dag har et tæt forhold til en engelsk klub. I rigtig mange tilfælde kan det spores direkte tilbage til de tv-kampe«, siger han.
De seneste 15 år har den journalistuddannede, tidligere landsholdsspiller været fodboldkommentator og dækket masser af engelske kampe. Selv har han for nylig opgjort, at det er blevet til 274 kampe på 61 forskellige stadioner i England. Han er aktuel med bogen ’Matchday’, hvor han går tæt på de store fortællinger, der er med til at gøre engelsk fodbold til noget særligt.
Også for Morten Bruuns eget vedkommende kan kærligheden til engelsk fodbold spores tilbage til 1970’erne og den ugentlige transmission fra England:
