0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Klar til at gå langt for sagen:

Forsker sammenligner elementer af det coronaskeptiske miljø med radikale islamister

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af danskere mødes på sociale medier og går på gaden for at protestere mod ’systemet’ og regeringens håndtering corona. De udgør langt fra en stor procentdel af befolkningen. Men dele af miljøet er radikaliseret, og det bør vi tage alvorligt, mener ekspert.

De bliver kaldt konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte. Selv kalder de sig frihedskæmpere og modstandsfolk, og de vil stoppe ’diktatoren Mette Forræderiksen’ og hendes kompagnon ’Magnus Løgnicke’. Nogle mener, at coronarestriktionerne er gået for langt, men tror på, at virussen findes. Andre er i tvivl om, hvorvidt den overhovedet eksisterer.

Tilsammen er de en voksende gruppe mennesker, der samles på internettet og går på gaden for at protestere. Som regel foregår det fredeligt. Men nogle gange gør det ikke, ligesom retorikken kan være ganske hård. Det er der grund til at tage alvorligt.

Det mener professor Lasse Lindekilde, der forsker i radikalisering og forebyggelse af ekstremisme på Aarhus Universitet.

»Der er dele af de her miljøer, der er voldsparate og radikaliserede. Det skal forebygges«.

Og det skal ske på samme måde, som samfundet håndterer radikale religiøse og politiske grupper, forklarer han. Med samtaler og – ikke mindst – med oplysning, der kan bidrage til en inddæmning af den voldsparate del af miljøet. Begge dele er redskaber, der er velkendte bestanddele i antiradikaliseringsarbejdet herhjemme.

Senest har gruppen Men In Black påkaldt sig opmærksomhed for deres hårde, sortklædte udtryk. Deres demonstrationer har flere gange udviklet sig til voldelige sammenstød med politiet, og da en dukke, der forestillede Mette Frederiksen, blev afbrændt foran Forum i København, tog politikere over en bred kam skarp afstand fra gruppen. Siden tog gruppen til genmæle, og her i Politiken har medstifter Morten Jakobsen forklaret, at man ønsker fredelige demonstrationer.

Alexander Sjöberg
Foto: Alexander Sjöberg

En gruppe, der tidligere har tjent i hæren, har gjort sig særligt bemærket ved flere demonstrationer, både i de mere brogede såvel som de sortklædte. Ved en demonstration i Aarhus blev de alle registreret af politiet.

»Hævn på lørdag!!!!!!«

Til Men In Blacks demonstrationer ser man børn, tidligere soldater, kvinder og mænd i alle aldre. Der er ofte en festlig stemning, nogle har en sixpack under armen, og ved en nylig demonstration var der dansefest bagefter.

Men på Men In Blacks profiler på sociale medier tegner der sig dog et billede af, at flere sympatisører er decideret voldsparate.

»Der skal flyde med blod før ændringer træder i kraft«.

»Hævn på lørdag!!!!!!«.

Kommentarerne stammer fra profiler med pseudonymnavne på Men In Blacks youtubekanal, hvor sidstnævnte er en reference til det voldelige sammenstød med politiet på Rådhuspladsen 9. januar. Politikens journalister har også oplevet, hvordan enkelte deltagere i Men In Black-demonstrationer har opsøgt konfrontationer eller ligefrem har fortalt, at de gerne så, at protesterne mundede ud i vold.

Andre kilder i miljøet taler stolt om, at de voldsomme protester har vist politikerne, at man er klar til at gå langt for sagen.

»Når man er klar til at bruge politisk vold, er man radikaliseret. Og det er der tydeligvis nogle, som er klar til«, siger Lasse Lindekilde. Han understreger, at udtalelsen ikke gælder det samlede miljø, men elementer af det.

Alexander Sjöberg
Foto: Alexander Sjöberg

Men In Black-demonstration i København 6. februar. Demonstrationen var fredelig og en af de mest broget sammensatte, gruppen har afholdt.

Eske Vinther-Jensen, direktør i konsulentfirmaet Common Consultancy, der specialiserer sig i sociale medier, har undersøgt Men In Black gennem en længere periode. Han har også bemærket, hvordan dele af miljøet udtrykker sig voldsomt. Ligesom Lasse Lindekilde er han dog påpasselig med at sætte samtlige 20.000, der følger Men In Black på Facebook, i samme bås.

»Vi skal helt klart skelne mellem dem, der er voldsparate, og dem, der bare bakker op på sociale medier«, siger han.

Den udtalelse vækker genklang i miljøet, hvor der er frustration over, at medier, politikere og andre ikke skelner mellem de fredelige, som udgør langt størstedelen, og de voldsparate.

For Eske Vinther-Jensen er kernen af problemet i disse bevægelser den stigende mistillid til myndigheder og demokratiet. Tilliden skal genskabes, siger han. Han mener samtidig, at vi som samfund skal lære, hvordan vi håndterer politiske protestbevægelser, der mobiliserer sig digitalt, og netop det er noget, som det coronaskeptiske miljø er eksperter i.

For eksempel har Men In Blacks videoer på Facebook fået over 400.000 visninger alene den seneste måned.

Alexander Sjöberg
Foto: Alexander Sjöberg

Men In Black tog turen til Aarhus med bus og fælles afgang. Her holdt de demonstration lørdag 30. januar. Den forløb fredeligt og fik ganske stor opmærksomhed fra pressen og tilskuere.

På Facebook, YouTube, Twitter og en lang række mindre sociale medier har aktive i miljøet også vist, at de hurtigt kan dominere kommentarspor under nyhedsartikler, sprede videoer og få tusinder af visninger og bygge hjemmesider i hastigt tempo.

»Vi har brugt lang tid på at lære at håndtere de her ting ude i virkeligheden. Vi danner netværk, og vi taler med alle mulige samfundsgrupper, som ikke føler, de passer ind, for at forstå og blive klogere på, hvordan de er endt, hvor de er. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det, når mistillid i stigende omfang opstår og bliver spredt online«, siger Eske Vinther-Jensen.

Der vil altid være en mindre gruppe, som man ikke kan overbevise, og som ikke føler sig hjemme i vores demokrati, siger han. På den anden side støtter størstedelen af den danske befolkning spillereglerne og følger sig trygge ved myndighederne. Og så er der en gruppe derimellem, som vi bør koncentrere os om, fordi de kan påvirkes.

»Det er gruppen af ’tvivlere’, som kan ende med at udvise mistillid til systemet. Hvordan når vi dem, og hvordan får vi overbevist dem om, at vaccinerne – for at tage et eksempel – er sikre? Det handler om at inddæmme mistilliden til demokratiet så tidligt som muligt«, siger Eske Vinther-Jensen.

Vågn op

Det coronaskeptiske miljø er spraglet, der findes efterhånden ganske mange foreninger og bevægelser på sociale medier, som tiltrækker tusindvis af følgere. Eksempelvis har facebookgruppen ’Folkebevægelsen for Frihed’ knap 28.000 medlemmer.

Det er folk i disse grupper, der har deltaget i de såkaldte klinke-klanke-demonstrationer, hvor hundredvis af demonstrerende har slået på potter og pander i Københavns gader.

De taler om, at de er ’vågnet’, og selv om der er stor forskel på klinke-klanke-demonstranter og andre politiske grupper, er der især én ting, som Lasse Lindekilde fra Aarhus Universitet hæfter sig ved: Klinke-klanke-demonstranterne og lignende coronaskeptikere taler om, at de er vågnet. Det samme gør man i andre miljøer, der typisk ville blive klassificeret som radikale.

Der er dele af de her miljøer, der er voldsparate og radikaliserede. Det skal forebygges

»I islamiske salafismekredse taler man om, at man har set lyset – set Gud – og at man er klar til at gøre noget. Det giver en fornemmelse af, at man er blandt de udvalgte. Når man har set lyset, er man forpligtet til at handle«, siger han.

»Og i de coronaskeptiske miljøer ser vi præcis den samme tendens til at se alle os akademikere, medier og politikere som repræsentanter for et stort og ondt system, der fører folk bag lyset«.

Lasse Lindekilde nævner også 1960’ernes og 70’ernes venstrefløjsmiljøer som eksempel. Her var folk af den opfattelse, at systemet var råddent, og at det skulle ændres fundamentalt.

Men er det ikke okay, at man har en anderledes holdning og deler den?

»Jo, selvfølgelig. Folk er i deres fulde ret til at tænke det, de vil. Man er ikke radikaliseret, fordi man har en anderledes holdning. Det handler alene om dem, der selv bruger vold til at fremme deres dagsorden, og dem, der er parat til at acceptere, at andre bruger vold«, siger han.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Fakkeldemo ved Vestre Fængsel til støtte for den varetægtsfængslede kvinde (og mor til to), der er sigtet for en kontroversiel udtalelse om at »smadre byen på en fredelig måde« til en Men In Black-demonstration 9. januar.

Lasse Lindekilde oplever en stigende opmærksomhed fra myndighedernes side på det, han kalder konspiratoriske grupper. Det handler om at tage fat om roden af problemet, så man forebygger, at folk engagerer sig på en problematisk måde i disse miljøer, siger han.

»Man skal oplyse og uddanne. Her skal denne type miljøer selvsagt indgå. I Aarhus Kommune har der for eksempel været en workshop med folkeskoler om konspirationsteorier. Det er vigtigt, for det handler om at fortælle unge mennesker om grænserne for, hvad man kan, og hvad man må på nettet«, siger han.

Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg

Men In Black holder demonstration 23. januar 2021 ved Forum i København.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce