0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg

Deltagere og deres plakat under demonstrationen 'Friheden 2021' i København i januar.

De bliver kaldt sølvpapirshatte. Men vi skal tage dem dybt alvorligt, mener forsker

Tusindvis af danskere mødes på sociale medier og går på gaden for at protestere mod ’systemet’ og regeringens håndtering corona. De udgør langtfra en stor procentdel af befolkningen. Men dele af miljøet er radikaliseret, og det bør vi tage alvorligt, mener ekspert.

FOR ABONNENTER

De bliver kaldt konspirationsteoretikere og sølvpapirshatte. Selv kalder de sig frihedskæmpere og modstandsfolk, og de vil stoppe ’diktatoren Mette Forræderiksen’ og hendes kompagnon ’Magnus Løgnicke’. Nogle mener, at coronarestriktionerne er gået for langt, men tror på, at virussen findes. Andre er i tvivl om, hvorvidt den overhovedet eksisterer.

Tilsammen er de en voksende gruppe mennesker, der samles på internettet og går på gaden for at protestere. Som regel foregår det fredeligt. Men nogle gange gør det ikke, ligesom retorikken kan være ganske hård. Det er der grund til at tage alvorligt.

Det mener professor Lasse Lindekilde, der forsker i radikalisering og forebyggelse af ekstremisme på Aarhus Universitet.

»Der er dele af de her miljøer, der er voldsparate og radikaliserede. Det skal forebygges«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce