»Min kone og jeg er i min svigermors sommerhus i Nøddebohuse, så jeg vågner i et meget lille soveværelse klokken 8. Efter en halv times tid i sengen tjekker jeg min arbejdsmail. »Vi dræber dig og din kone«, står der i en besked, efterfulgt af vores private adresse i København. Jeg bliver lidt stille og får en knude i maven.
Min kone rumsterer med morgenmad ude i køkkenet, så jeg går ud til hende. Modsat mig er hun A-menneske, så hun har ventet lidt. Vi spiser æg og brød fra bageren med hjemmelavet marmelade.
Hun kan mærke, at jeg er noget mere stille, end jeg plejer at være. Jeg har en indre dialog om, hvorvidt jeg skal fortælle hende om e-mailen og ødelægge vores lørdag. Jeg ender med at vise hende beskeden over morgenbordet. Hun bliver vred og kan ikke forstå, at jeg skal udsættes for dødstrusler, fordi jeg passer mit arbejde.
Selv om vi begge er lidt rystede og vrede, lader vi os ikke skræmme af truslen som sådan. Derfor sporer samtalen sig hurtigt ind på det praktiske med at få det anmeldt til politiet.
