0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Året, der gik

Gå på opdagelse i Politikens prisvindende journalistik fra 2021


I 2021 vandt Politiken ikke bare den største journalistiske hæder, Cavlingprisen. Avisen var også med til at afdække nogle af de største skandaler, bl.a. Støjberg-sagen og de kritisable arbejdsforhold hos nemlig.com. I videoen herunder kan du opleve eller genopleve nogle af årets stærkeste journalistiske produktioner.


23. december 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Viggo Hørup gav os en uløselig opgave, da han for mange år siden forberedte udgivelsen af denne avis. For hvis Politiken var svaret, hvad var så spørgsmålet?

Hørups bud kommer her: Hvordan driver man med oplysning samfundet fra uret mod ret? Og hvordan driver man det videre fra ret til større ret?

Viggo Hørup satte gang i en bevægelse, der har en start, men ingen slutning, hvilket udgør det geniale i den humanistiske tradition og det eviggyldige oplysningsideal, hvorpå vi i 137 år har udgivet Politiken.

Og i år tør vi godt sige højt, at vi med magtkritisk journalistik har bidraget til at drive vores land et nøk i den mere retfærdige retning. For det er ikke bare noget, vi siger. Det er noget, vi har en række priskomiteers ord for. Journalister, fotografer og designere fra Politiken er i år blevet hædret med usædvanligt mange nationale og internationale priser.

Lad mig nævne nogle få: Anders Legarth Schmidt modtog den største journalistiske anerkendelse, Cavlingprisen, for sine enestående reportager om ungdomspsykiatrisk afdeling i Glostrup. Hans Davidsen-Nielsen og Carl Emil Arnfred fik Publicistklubbens dokumentarpris for deres årelange afdækning af Støjberg-sagen, der i december kulminerede med fængselsdommen i Rigsretten. Jonas Pröschold vandt Foreningen af Undersøgende Journalisters hovedpris for afsløringen af kritisable arbejdsforhold hos nemlig.com.

Jacob Ehrbahn blev kåret til Photojournalist of the Year i den store amerikanske fotokonkurrence Pictures of the Year International, blandt andet for sine billedserier om flygtninge i Europa. Og Mads Nissen blev tildelt oscaren indenfor pressefotografi, World Press Photo, for et reportagefoto fra et brasiliansk plejehjem med to personer, der coronakrammer hinanden igennem et plastikforhæng.

Vi er stolte af alle priserne, men hvad er fællestrækket? At vi med journalistikken og fotografiet som redskab sætter de enkelte mennesker i centrum, afdækker magten for dermed at forsøge at bevæge deres – og vores verden – fra uret mod ret og fra ret mod større ret.

Akkurat som Viggo Hørup gav os i opdrag dengang i 1884. Nogle gange lykkes det at komme tæt på det ideal, Politiken til alle tider skal udgives på. Andre gange gør det ikke. Men jeg kan forsikre om, at vi også i 2022 vil gøre, hvad vi kan, for at flytte verden i en lidt mere retfærdig retning. Og jeg kan forsikre om, at vi alle på Politiken er stolte af hver dag at gøre os fortjent til jeres, vores læseres, opmærksomhed.

Tak for det.

Signatur



Læs et udvalg af prisvindende artikler her:

Anders Legarth Schmidt fik Cavling-prisen for sine reportager om ungdomspsykiatrisk afdeling i Glostrup

Jonas Pröschold modtog Graverprisen for sin afdækning af arbejdsvilkårene hos nemlig.com

Hans Davidsen-Nielsen og Carl Emil Arnfred blev tildelt Publicistklubbens dokumentarpris for deres årelange afdækning af Støjberg-sagen

Mads Nissen vandt World Press Photo for et reportagefoto fra et brasiliansk plejehjem

Andreas Merrald og Lisa Seidelin fik guld for årets digitale idé med fortællingen ’Lille spejl’

Henriette Lind og Sandra Bertelsen fik guld for deres fotofortælling med Anton Kusters fotografier.



Bliv en del af den bevægelse, Viggo Hørup satte gang i for 137 år siden. Bliv abonnent på Politiken i dag.



Video: Edit, Art Direction og lyd af COMFORT OASIS Studio.

Annonce

Mere fra os