Anden gang, vi mødes, er den forvaskede T-shirt skiftet ud med en pæn sort skjorte med let opsmøgede ærmer, så man nu kun kan skimte tatoveringen af en bikiniklædt dame og ordene ’No More Darkness’ på underarmen. Og denne gang virker han rankere, som han står der på et gulv foran en mikrofon i en restaurant i Hillerøds centrum med sin 12-strengede guitar og en beskeden forstærker, mens han veloplagt spiller sange fra sit nye album, ’Magisk realisme’, for de 50 siddende gæster, der maksimalt må være i lokalet.
Tredje gang er vi igen i lejligheden, hvor han gerne vil blive boende, hvis det kan lykkes ham at overtage den på et tidspunkt. Der er lige tilpas plads til en, måske to. Mere end nogle få reoler behøver han ikke lige nu, for i løbet af det seneste år har han solgt størstedelen af sin lp-samling. Han havde brug for pengene.
Tilbage i stuen står blandt andet en enkelt plade med Arthur Lees guddommeligt flippede band Love, nogle danske punkklenodier, eksemplarer af plader med Uffe Lorenzens yndlingsgruppe, Dead Moon, og adskillige centimeter med vinyler, han selv er med på.
I sin fortid som trommeslager i bandet On Trial og gennem sine mange år som sanger, sangskriver og musiker i grupperne Baby Woodrose og Spids Nøgenhat har Uffe Lorenzen bidraget til en lang række udgivelser med psykedelisk rock eller garagerock og indimellem begge dele.
