På nogle måder er guldalderkomponisten Heise altså virkelig træls.
Når man har kigget længe på et billede af ham, spørger man sig selv, om der ikke er noget skødesløst – noget næsten sygeligt skødesløst – over den måde, han reder sit hår på? Og ville man kigge så stramt ud på verden, hvis man ikke var bange for at komme til at røbe alle sine stigmatiserende indvortes uvornheder?
Jeg kigger. Længe.
Sangkomponisten Peter Arnold Heise er den danske guldalders dydsirede højborger. Og ligner det.
