Da Billie Eilish i marts optrådte ved det amerikanske Grammy-show, lignede hun sig selv. Eller hun lignede den Billie Eilish, verden har lært at kende og omfavnet som et kulturelt fænomen de seneste par år.
En lille splint i poset tøj, lange kunstige negle og med tjavset sort og skrigende grønt hår under et net af blæksorte perler. En højspændingsledning mellem tvær teenageattitude og sumpdronningen i en gotisk roman.
Stående på taget af en halvt druknet bil og med sin storebror, Finneas O’Connell, ved keyboardet i baggrunden sang Billie Eilish ’Everything I Wanted’ og bekendte med inderlighed i stemmen, at hendes succes fletter fingre med selvmordstanker på Golden Gate-broen:
»I got everything I wanted/ Not what you’d think/ And if I’m bein’ honest/ It might’ve been a nightmare/ To anyone who might care/ Thought I could fly/ So I stepped off the Golden«.
