Han strøg direkte ned i metroen, da han havde lånt sin nye violin – sin 316 år gamle nye violin – og tog til sin brors 30-års fødselsdag, hvor han spillede på den for sin familie.
Han spillede blandt andet nogle sider fra partituret til Brahms’ publikumspleaser af en violinkoncert, og han spillede først med sin nye violin og bagefter med sin gamle. Og byttede rundt på dem. Igen og igen.
Og hver gang gættede familien rigtigt. Hver gang kunne de høre, at hans nye violin var bedre end den gamle.
Jeg var med i de højloftede, udsøgt stukkerede gemakker hos Augustinus Fonden på Skt. Annæ Plads i indre København, da 21-årige Nikolai Vasili Nedergaard valgte sin nye violin, og den valgte ham. Den dag han fik den til låns fra fondens såkaldte Mesterinstrumentsamling. Jeg var ikke med til brorens fødselsdag, men Nikolai Nedergaard fortæller levende om den.
