Kan man kalde en 24-årig et vidunderbarn? Nja, den går nok ikke. Men fænomenal er han nu engang, den unge saxofonist Isaiah Collier fra Chicago, der knap var blevet myndig, før han af flere medier over there blev udråbt til Generation Z’s svar på John Coltrane.
Lidt af et stempel at få i panden. Man kan måske synes, at sammenligningen med en af den vestlige verdens mest indflydelsesrige musikere gennem historien er lovlig poppet, men man fornemmer arven fra den store legende, når man hører den unge chicagorianer presse luft gennem mundstykket, ned i det gyldne messingrør og direkte ud i mellemgulvet på lytteren.
På det mageløse internationale gennembrud ’Cosmic Transitions’ fra 2020 med kvartetten The Chosen Few var der flere spilletekniske særkender, der duftede af Coltrane. Med frække drys af Sun Ra og Pharoah Sanders-magi hist og her, hvis man spidsede ører. Men vigtigst af alt gennemsyredes musikken af et gribende åndsnærvær og en idérigdom, der gjorde lytteoplevelsen voldsomt fascinerende, og som lige netop samlede tråden fra tidligere tiders mestre udi den spirituelle jazz op.
Det samme viser sig at være tilfældet med den ny ’Beyond’, som Collier har indspillet med sin faste makker, trommeslager Michael Shekwoaga Ode. Musik ulig noget andet, jeg længe har hørt. Hvordan kan to instrumenter lyde af så meget? Det er øresønderrivende, hjerteskærende, bevidsthedsudvidende og frygtindgydende fedt. Konstant engagerende i hele den time, de to musikere spiller. Lad mig allerede nu melde klart ud: Det er en eminent plade.
