Det er efterhånden længe siden, at Taylor Swift indtog rollen som naboens søde datter, the American sweetheart, hende den gode i en verden af ondskabsfulde mænd.
Og selv om hun holdt stædigt fast i den figur i sin evige selvmytologisering, har det været befriende for hende som sangskriver at kunne gå mørkere steder hen i de senere års sangpostkort fra livet på planeten Taylor Swift.
»I’ll stare directly at the sun, but never in the mirror«, synger hun på ’Anti-hero’, der som en tvillingesang til ’The Archer’ opremser sider af Taylor Swift, hun ikke selv bryder sig om.
10 album inde i en enestående karriere viser den slags sange, at Taylor Swift om yderligere 20-30 år godt kunne stå tilbage som Bob Dylan for millennial-generationen. På godt og ondt. sl
