Hævnen driver ned ad væggene på hitlisterne og streamingtjenesterne som det ultimative refræn, vi elsker at synge med på. Men hævnen er ikke bare en god sang, der brænder bittert på læberne. Den er blevet en strategi, en slags makeover til alle dem, der har brug for at samle det tabte ansigt op fra gulvet.
Det er ikke længere negativt at være bitter. Det er transformerende, rensende ligefrem. At stå ved sit storhedsvanvid og erklære »hvor vover du at forlade mig?!« eller »se lige, hvad du går glip af« er en måde at omskrive fortællingen om den sørgeligt forladte på.
De store popstjerner tøver ikke med at høste den følelsesmæssige sympati og massive medieomtale, man kan indkassere, når man synger om sit brud, sin skilsmisse og sine Fugl Føniks-følelser. Hævnsangenes ærinde er ikke at lægge sig ned og slikke sine sår som en anden Bridget Jones. De mange omdiskuterede hævnhits er en slags musikalske happenings, der har farvet dette nye år, for hævnhittet er en måde, hvorpå man kan at omskrive et følelsesmæssigt nederlag til en offentlig sejrssang.
Et af de bedste eksempler på, at det er blevet helt legitimt at vise, hvor meget videre man ikke er kommet, findes hos den amerikanske sanger Lana Del Rey, der var meget forelsket på Instagram i sin politimand-kæreste Sean Larkin i 2019. Han havde en markeret kæbe og lignede en omvandrende amerikansk actionhelt. Forholdet gik i stykker i marts 2020, og Instagram-billederne blev fjernet.
