0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Camilla Winther
Foto: Camilla Winther

Den aktuelle nye opsætning af Verdis opera 'Aida' på Det Kongelige Teater er en abstrakt nutidig affære, som udspiller sig i et ikke nærmere defineret land.

Puccini skaber problemer fra en ende af. Wagner er nærmest endnu værre. Og lige nu er problemet tydeligt i Operaen

De store klassiske operaer har et verdens- og menneskesyn, der ikke længere passer til tiden. Hvad gør vi? Dropper vi dem?

FOR ABONNENTER

Stor musik, store følelser – og et verdenssyn, der overhovedet ikke flugter med det syn på køn, race og andre væsentlige aspekter af den menneskelige eksistens, vi har i dag.

De store operaer af Verdi, Wagner og Puccini taler direkte til noget dybt i os mennesker. Men de har aldrig været vanskeligere at sætte på scenen end nu.

Opera er en ekstrem kunstart med vidunderlig, berusende musik, stor sang og følelser, der pumpes og presses til bristepunktet. Det er det, alle operafans elsker. Men så er der handlingerne i de store operaer, som fylder scenerne i operahuse verden over. Hvad stiller vi op med dem i dag, hvor vi ønsker os ligestilling, handlekraftige kvinder og lige ret og mulighed for alle uanset hudfarve?

Problemet er tydeligt lige nu i Operaen, hvor Det Kongelige Teater spiller en af alle tiders mest populære operaer, ’Aida’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce