Med lukkede øjne for koncentrationens skyld og svedblanke kinder af flere timers hårdt arbejde levede Bruce Springsteen sig helt ind i sin gamle ’Thunder Road’ om at længes væk ud af taberbyen.
I det øjeblik favnede han både ungdommen og årtierne siden med sit bevægende nærvær. Og bedømt ud fra gennemsnitsalderen på de cirka 50.000 tilstedeværende i Parken var jeg næppe den eneste, der pludselig huskede, hvor afgørende det var at høre Springsteens tidlige sange første gang.
Så vigtigt, at det var med til at danne et billede af verden og mulighederne i den.
Noget lignende skete adskillige gange under en koncert, der holdt den rituelle længde for en Springsteen-koncert ved at vare knap tre timer. Uden at der blev slækket på intensiteten, spilleglæden og den generøse inddragelse af publikum undervejs.
