0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jean-Louis Fernandez
Foto: Jean-Louis Fernandez

For Katie Mitchell er Mélisandes historie en historie om vold og voldtægt i et ægteskab med en ældre mand, som hun ved operaens begyndelse er flygtet fra.

Er det o.k.? Eller er det for langt at gå for at redde en kunstart, hvis publikum er gråhåret?

På festivalen i Aix-en-Provence er der ikke grænser for, hvad man kan gøre med gamle operaer. Som at forvandle ’Pelléas og Mélisande’ til en feministisk fortælling og ’Samson’ til en vild actionoplevelse.

FOR ABONNENTER

Jeg har sat mig i skyggen sammen med den kendte operainstruktør. Jeg er simpelthen nødt til at tale med ham.

For fra scenen her ved operafestivalen i Sydfrankrig har han lige sagt det ligeud: Vi kan ikke fortsætte med bare at sætte de store blockbuster-operaer som Verdis ’La traviata’ op »for ettusindfemhundredende gang, som om intet var hændt«.

Den verdensberømte tyske instruktør hedder Claus Guth.

Han blev manden bag en af de mest succesfulde operaopsætninger overhovedet i vor tid, da han i 2006 satte ’Figaros bryllup’ op ved festspillene i Salzburg i en dengang revolutionerende kuldslået version, hvor alle spor af morskab var slettet fra Mozarts komedie.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce