Men i år har han oplevet årstidernes skiften. Og der er ingen tvivl om, at han er lykkelig for at kunne tage på arbejde på Det Kgl. Teater igen, altså virkelig lykkelig.
»Det har været mærkeligt i den her tid, hvor verden står i flammer, at træde tilbage og spørge sig selv: Hvad er dans? Er dans vigtig? Det synes jeg jo. Vi lever i en tid, hvor kroppen igen er kommet i fokus på grund af den her virus. Og det handler ikke bare om vores egen krop, men om at vi kan være til fare for andre menneskers kroppe. Vi kan være et medium, dødens medium!«.
Han griner af sig selv, i tilfælde af at det skulle lyde lidt pompøst.
»Der er rigtig mange mennesker, der ikke har en partner og har levet i isolation, som har haft en kropssult! Man tager en chance, hver gang man er sammen med en fremmed, og man vil gerne se sin familie. De har haft en sult efter at være fysiske med nogen, og det har været frarådet. Jeg har mange venner, der har haft det vildt hårdt med ikke at kunne være fysiske med nogen«.
