Hvad er Jane Austens roman ’Stolthed og fordom’ fra 1813, hvis man renser den for følelser, hvis man fylder den med god stil og minimalistisk patos, men stort set tømmer den for sjæl og kemi?
Hvad er et kærlighedsdrama uden kærlighed? Og kærligheden uden drama?
Det kan man lige nu få et godt indblik i på Betty Nansen, der holder den store kærlighedsklassiker ud i strakt (og et enkelt sted også en flekset) arm – og næsten taber den på gulvet.
Sådan genåbner teatret efter den anden store deprimerende kulturnedlukning – med en frisk og satirisk gennemspilning af Austens tekst – tilsat e-cigaret og slapstick. Jeg vil gerne grine til ’Stolthed og fordom’ – men kun, hvis jeg også må græde lidt. Jeg skal se nogle karakterer, jeg elsker at hade og hader at elske ...
