Jeg er faret vild. På den gode måde.
Den måde, hvor man egentlig er holdt op med at lede efter den rette vej frem og i stedet lader sig drage og føre af sin egen nysgerrighed over for omgivelserne.
For et par timer siden stødte jeg nemlig ind i et problem. Den eneste vej frem var gennem et rum, hvor temperaturen var så høj, at min dragt blev nedbrudt, og jeg ville dø, hvis jeg blev der for længe. Nå. Indtil jeg finder ud af, hvad jeg lige skal stille op, triller jeg lidt rundt i nogle af de underjordiske gange på planeten ZDR, som jeg endnu ikke har udforsket.
Og det er lige her, det magiske øjeblik indtræffer, hvor det nye Nintendo-spil ’Metroid Dread’ viser, hvad det kan. For pludselig får jeg trykket på en knap, så banen begynder at bryde sammen i lava og flammer. Pludselig skal jeg være hurtig på fingrene og udnytte al den motoriske hukommelse, mine fingre kan mønstre, for med skarp præcision at springe op, løbe hen ad, glide under og danse rundt, omdanne mig til en kugle, selv skyde en væg ned og ... pyha. Til sidst falder jeg hovedkulds ind i et rum, som jeg ikke engang har lagt mærke til på kortet. Her i rummet står en gammel statue med lige præcis den opgradering, jeg skal bruge til min dragt, så jeg kan komme gennem rummene med de høje temperaturer!
