Kulturtoget: Oplev kult-opera med Politikens operaanmelder
Hvilken opera ændrede operahistorien? Det kan du blive klogere på, når Politikens operaanmelder Thomas Michelsen inviterer til den nye opsætning på ’Der Freischütz’ – eller ’Jægerbruden’ - i Staatsoper Hamburg 23. april.
Køb billet her
Kom med Kulturtoget på forårstur til Hamborg og oplev en af de mest betydningsfulde operaer i historien. Der er tale om en vaskeægte opera-gyser komponeret af tyske Carl Maria von Weber og opført for første gang i Berlin i 1821. ’Jægerbruden’ er en fortælling om det onde og det overnaturlige, men også om det gode og om kærligheden.
Operaens berømte natte-scene i Ulveslugten, hvor det hyler om ørerne med spøgelser og onde ånder, mens der med Djævelens hjælp støbes magiske geværkugler, er stadig her 200 år senere noget af det uhyggeligste, man kan opleve i et operahus.
Ingen Wagner uden Weber
Webers romantiske musik er fantastisk. Plottet er ren suspense, og uden denne opera havde vi ikke haft Wagners musikdramatiske mesterværker i dag. For Wagner og resten af den tyske romantiske musikdramatik står på skuldrene af Weber.
I Tyskland har ’Der Freischütz’ af samme grund national kultstatus, og det afspejles selvfølgelig i den tyske instruktør Andreas Kriegenburgs følelsstærke og gennemtænkte opsætning fra slutningen af 2024.
Hvad skal der ske?
Toget kører fra Københavns Hovedbanegård 23. april 2026 klokken 10.22. Vi sørger for et godt mødested, så alle kan få en kop kaffe og en croissant med på turen. Herefter har vi vores egen togkupe, hvor vi langs ruten har forskellige små indlæg og underholdning med opera i centrum. Historiker Hans Erik Havsteen er vært og derudover kan du møde Politikens operaanmelder, Thomas Michelsen, der vil fortælle mere om aftenens kult-opera, inden vi alle skal se forestillingen i Staatsoper kl. 19.30.
Program:
kl. 10.22: Afgang Københavns Hovedbanegård.
Kl. 15.08: Ankomst Hamburg Hbf.
Kl. 19.30: Forestilling i Staatsoper Hamburg, hvor vi skal se ’Der Freischütz’ af Carl Maria von Weber.
*Hjemrejse og overnatning skal du selv stå for.
*Har du en rabatkode fra DSB-Plus, så tryk ’find billetter’ og indsæt rabatkoden
Køb billet her:
- Afgang fra Københavns Hovedbanegård torsdag 23. april 2026 kl. 10.22
- Pluspris for enkeltrejse + operabillet pr. person: 650 kr.
- Pris for enkeltrejse + operabillet uden abonnement: 750 kr.
- Billetgebyr: 10 kr.
- Prisen inkluderer togrejse fra Københavns Hovedbanegård til Hamborg Hauptbahnhof, en kop kaffe, en muffin og en sandwich + vand, samt billet til forestillingen ’Der Freischütz’ af Carl Maria von Weber i Staatsoper Hamburg 23. april kl. 19:30.
- Arrangør eventpakken: Maria Marqvard, Politiken Live. Arrangør DSB: Emilie Spiegelhauer, DSB
- Du kan møde: Thomas Michaelsen, operaanmelder på Politiken og dagens vært, historiker og podcastvært på Kongerækken, Hans-Erik Havsteen
- *Du skal selv stå for overnatning og hjemrejse.
- *Læs salgs- og leveringsbetingelserne nederst. I tilfælde af forsinkelser eller aflysninger med DSB udgør togbilletten 279 kr. af den samlede billetpris og operabilletten udgør 366 kr, af den samlede pris. Alle operabilletter befinder sig i ’pladsgruppe 5’ og er bestilt ud fra bedste ledige billetter på købstidspunktet.
Vilkår for ansvar, ændringer, forsinkelse, aflysning, reklamation, mv.:
- Billetten er ikke omfattet af fortrydelsesret og kan ikke refunderes.
- Kunden skal kontrollere billetten for oplysninger om arrangement, herunder datoer og tidspunkter mv., for afrejse samt event/opera.
- Politiken Live forbeholder sig retten til at aflyse arrangementet indtil 14 dage før afrejse. Kunden orienteres via den e-mailadresse, som er oplyst i forbindelse med bestilling. I tilfælde af aflysning, refunderes den del af billetprisen, som vedrører togturen og eventet/operaen. Refundering sker automatisk via samme betalingsmiddel, som billetten/billetterne er købt. Billetgebyrer refunderes ikke.
- Politiken Live er alene ansvarlig for den del af arrangementet, der vedrører underholdning på togturen.
- Politiken Live forbeholder sig retten til at ændre i arrangementet, herunder men ikke begrænset til underholdning, værter og gæster, forplejningspakker, togbusser som erstatning for togdrift, eventpakker, deltagerantal, rundvisninger, mv. Ændringer i arrangementet betragtes ikke som aflysning og medfører således ikke berettigelse til hel eller delvis refundering for Kunden.
- For de øvrige dele af arrangementet, herunder selve togturen og opera/event, er Politiken Live udelukkende formidler af billetsalget på vegne af de(n) ansvarlig(e) arrangør(er). Politiken Live er således ikke ansvarlig for gennemførelsen eller hel eller delvis aflysning af disse dele af arrangementet.
- I tilfælde af forsinkelse, gælder de generelle regler for DSB Rejsetidsgaranti. Såfremt Kunden er berettiget til kompensation, udbetaler Politiken Live kompensationen på vegne af DSB. Udbetaling af kompensation sker via samme betalingsmiddel, som billetten/billetterne er købt.
- I tilfælde af aflysning af togturen, tilbydes Kunden enten fuld refusion af den del af billetten, som vedrører togturen, eller ombytning til en alternativ afgang, hvis muligt. Såfremt Kunden er berettiget til refundering i henhold til DSBs generelle regler, refunderer Politiken Live på vegne af DSB. Refundering sker via samme betalingsmiddel, som billetten/billetterne er købt. Billetgebyrer refunderes ikke.
- I tilfælde af aflysning af eventet/operaen, gælder de generelle Vilkår og betingelser - Hamburg Statsopera. Såfremt Kunden er berettiget til refundering i henhold til Staatsoper Hamburgs vilkår og betingelser, refunderer Politiken Live på vegne af Staatsoper Hamburg. Refundering sker via samme betalingsmiddel, som billetten/billetterne er købt, når Politiken Live har modtaget refundering fra Staatsoper Hamburg. Billetgebyrer refunderes ikke.
- Politiken Live er ikke erstatningsansvarlig over for Kunden for direkte eller indirekte tab, som Kunden måtte lide som følge af aflysning af arrangementet, herunder fx omkostninger til overnatning, returbilletter, øvrig transport eller lignende.
- Henvendelse om klager/reklamationer vedrørende de dele af arrangementet, hvor Politiken Live udelukkende formidler billetsalget, skal rettes direkte til arrangøren af den pågældende del af arrangementet, herunder til DSB vedrørende togturen eller Staatsoper Hamburg vedrørende opera. For arrangørens kontaktoplysninger, kontakt venligst Politiken Live.
- Hvis du har brug for særlig tilgængelighed, bedes du skrive en mail til live@pol.dk, inden du køber billetter, så vi kan sikre dine behov.
Fotos: © Brinkhoff/Mögenburg