0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Bliv elev på Politikens Debattør- og kritikerskole

Er du debatlysten, og brænder du for at deltage i den offentlige debat? Så søg ind på Debattør- og kritikerskolen i København i efteråret 2020 senest 28. juni.

Scroll ned og bliv klogere

  • Hvad er Politikens Debattør- og kritikerskole?

    Et forløb for debatlystne og samfundsengagerede unge. Skolen klæder dig på til selv at deltage i den offentlige debat, og du bliver bedre til at forholde dig kritisk og kvalificeret til andre, der deltager i debatten.

    Debattør- og kritikerskolen løber hvert efterår i København og hvert forår i Aarhus.

    Hvem kan søge ind?

    Alle unge mellem 18-30 år kan søge ind. Dit uddannelsesniveau er underordnet – du skal bare have lyst til at lære, være engageret i samfundet omkring dig og brænde for at være med til at sætte en dagsorden.

    Det er afgørende, at du sætter tid af til at engagere dig i forløbet og deltage aktivt i både inspirationsaftener, feedbackmøderne, kurser og opgaveskrivning.


    Hvad består skolen af?

    • Inspirationsaftener: 6 onsdage fra 17-20 hvor deltagerne mødes til interviews, debat, øvelser og undervisning med Politikens journalister og landets bedste samfundsdebattører.


    • Skrivekursus: En hel dag fra kl. 10-17. Kursus i at skrive lettilgængeligt, klart og levende og at slå igennem med sit budskab.


    • Kursus i mundtlig debat: En hel dag fra kl. 10-17. Du får retoriske redskaber til at argumentere for dine budskaber og formidle dem klart og præcist.


    • Opgaver: Som en del af forløbet skal du øve dig i at skrive debatindlæg. Der er fire skriveopgaver i alt i forløbet.


    • Feedbackmøder: 6 onsdage- når vi ikke mødes til inspirationsaftenerne, mødes du med din feedbackgruppe og jeres træner, og I giver feedback på hinandens opgaver, inden de sendes ind til Politiken.

    Hvor og hvornår?

    Fra starten af september til slutningen af november 2020 i Politikens Hus i København. Første gang er onsdag 2. september 2020 og herefter hver onsdag frem til d. 25. november.

    Hvad koster det at være med?
    Prisen er 1.950 kr. For det får du undervisning af Politikens skribenter og undervisere, forplejning til arrangementerne, undervisningsmaterialer og et abonnement på Politikens e-avis i de tre måneder, forløbet varer.

  • Hvordan søger jeg?

    Send os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller os, hvorfor vi netop skal vælge dig. Fortæl os, hvem du er, og hvilke sager du brænder for. Hvad er væsentligt for dig at debattere og biddrage til i den offentlige debat?

    Den motiverede ansøgning må fylde 500 ord (maks én A4-side). Vedlæg derudover et målrettet CV med relevante informationer om uddannelse, praktisk erfaring og din alder samt information om, hvor du har læst/hørt om Kritikerskolen.

    Vi udvælger deltagerne til efterårets forløb i starten af juli, og du får svar på mail.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    Hvad siger tidligere elever?

    “Jeg har lært utrolig meget. Det mundtlige- og skriftlige kursus var meget givende, og jeg er blevet en bedre debattør. Jeg tør at være med i en debat – det skræmmer mig ikke, fordi jeg ved, hvilke redskaber jeg skal bruge. Jeg kan kalde en stråmand ud og meget mere. Jeg har lært at være mere modig.”

    (Elev, forår 2019)


    “Jeg har fået konkrete, retoriske redskaber både mundtligt og skriftligt og forstået vigtigheden af at være konkret og klar i sit sprog, så læseren forstår det, man skriver, på den rigtige måde og ikke misser eller misforstår pointerne. Og så har jeg lært meget om FOKUS, fokus, fokus!”

    (Elev, forår 2019)


    “Jeg har udviklet mig meget! Jeg er blevet dygtigere mundtligt og skriftligt og har fået større tiltro til egen kunnen og fremtid. Derudover har det været inspirerende at møde så mange forskellige politiske holdninger i saglige debatter.”

    (Elev, forår 2019)

    Vil du vide mere?

    Angående COVID-19

    På efterårets semester på Kritikerskolen tager vi selvfølgelig hensyn til myndighedernes retningslinjer i forbindelse med COVID-19. Det vil sige, at vi er opmærksomme på de hygiejniske forhold, afstands- og arealkrav og regler for størrelser af forsamlinger.

    Dette forår har vi under kritikerskoleforløbet i Aarhus lært meget om digital omstilling og afvikling af Kritikerskolen. Derfor er vi forberedte på en eventuel omstilling, hvis coronavirussen skulle bryde ud med fornyet styrket. Ikke desto mindre håber vi selvfølgelig på et uforstyret og roligt forløb med tid til den sædvanlige fordybelse og socialisering, som vi har under et normalt kritikerskoleforløb.

    Se videoen til venstre, og bliv klogere på, hvad Kritikerskolen er.

    Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte projektleder Jacob Christian Eriksen på jacob.eriksen@pol.dk eller tlf. 4040 7492

    Du kan læse nogle af de artikler, tidligere elever har skrevet på Politiken.

    FacebookInstagram

    Annonce

    For abonnenter

    Annonce

    Podcasts

    • Du lytter til Politiken

      Vi holder sommerferie, men der er masser...
      Vi holder sommerferie, men der er masser...

      Henter…

      Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

      Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

      Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

      I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

      Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

      Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

      Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

      Hav en smuk sommer.

      Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

    • Du lytter til Politiken

      SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
      SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

      Henter…

      Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

    • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

      Du lytter til Politiken

      3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
      3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

      Henter…

      I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

      Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

    Forsiden