Hvordan omsætter vi vores corona-timeout til klima-action? Deltag i folkets store klima-brainstorm!
Politiken og Danmarks nye klimafolkemøde Holdbart samler danskerne til en 24-timers digital klima-brainstorm i weekenden d. 25. - 26. april, hvor vi mobiliserer vores fælles hjernekapacitet og hjælper hinanden med at få det bedste ud af krisen - for klimaet!
Grænserne er lukkede, aktiemarkedet styrtdykker og den globale handelsaktivitet ligger i dvale. Samtidig arbejder mange af os hjemme i stedet for at pendle, og vi har droppet forretningsrejserne til fordel for onlinemøder.
COVID-19 lægger en dæmper på CO2-udledningen - i hvert fald på kort sigt. Nogle siger, vi har fået et år foræret - eller i hvert fald en timeout - i klimakampen. Den nye virkelighed har vist os, at de store omstillinger er mulige. Så lad os bruge vores timeout til at accelerere nye idéer, nye vaner og nye forretningsgange.
Situationens usikkerhed betyder, at intet er business as usual, når vi kommer ud på den anden side. Og hvis COVID-19-krisen skal fortsætte på lang sigt, skal vi - borgere, samfund, virksomheder og organisationer - tage nye vaner til os. Lad os udnytte vores samfundssind til at maksimere udbyttet af en ny virkelighed - sammen.
Temaer og udfordringer
Den 10. april gav vi borgere, virksomheder og organisationer seks dage til at indsende idéer til udfordringer. På en uge har vi modtaget mere end 100. Tak for dem! Gode ideer, som er opstået, mens vi alle har været i karantæne. Om økosamfund, cykelbusser, skovgravpladser, fremtidsskat, klima-nudging og meget mere. Vi har udvalgt og sammenfattet de bedste, her kan du se udfordringerne, der blev arbejdet på.
#1: Hvordan tager vi vores samfundssind med ind i klimakampen?
Coronakrisen har tydeliggjort, hvordan den enkeltes valg kan have stor indflydelse på os alle sammen. Så hvordan hjælper vi os selv og hinanden med at leve mere klimavenligt, når hverdagen vender tilbage - også når det bliver svært og kræver, at vi ændrer adfærd. “Jeg ser mig selv som en relativt woke og informeret person, der beskæftiger sig meget med bæredygtighed og hvordan jeg kan gøre mit bidrag til en grøn fremtid. Men I de mange små daglige valg jeg træffer, opdager jeg desværre tit, at der findes en ret stor kløft mellem min ideelle ønskede adfærd og det, jeg ender med at gøre. Hvordan kan vi nudge os selv og alle i samfundet til at træffe de "rigtige" valg?” Christof Kiefer
Udfordringen er indsendt af Fridays for Future. Redigeret af Politiken
#2 Klima-hotline og klimacentre i store byer. Hvordan oplyser vi borgerne, så de kan tage klimavenlige valg?
Flere og flere danskere ønsker at tage det grønne valg, men det er ikke altid så ligetil, at finde ud af, hvad der er mest bæredygtigt. Erik Valgren savner et et klimacenter i de større byer, der kan formidle viden om klimaudviklingen og yde rådgivning til enkeltpersoner og grupper om metoder til at fremme klimavenlig adfærd. Mette Korsgaard Harbøll fra Randers kommune foreslår en klima-hotline, hvor borgere, virksomheder og ansatte i kommuner og organisationer kan henvende sig for at få ekspertviden inden for ny lovgivning, nye muligheder, fora, tilskudsmuligheder osv., når det gælder grøn omstilling. “Som forbruger vil jeg meget gerne være med til at skubbe i en klimavenlig retning. Eksempelvis, når jeg skal lave forbedringer, ombygninger eller andre ting på mit hus. Her mangler jeg virkelig at kunne søge i en fælles vidensbank, hvor man kan finde viden om klima- og miljøvenlige materialer og produkter. “ Sisse Stochholm
Udfordringen er indsendt af Erik Valgren og Mette Korsgaard Harbøll. Redigeret af Politiken
#3 Hvordan kan de danske teatre producere bæredygtigt uden at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet?
Bæredygtig Scenekunst NU er en interesseorganisation med det enkle mål at gøre dansk scenekunst bæredygtigt. Vi kan se store udfordringer på området og ønsker alle gode bud og forslag til hvordan teatrene kan gennemføre den bæredygtige omstilling.
Udfordringen er indsendt af Bæredygtig Scenekunst NU
#4 Hvordan understøtter forældre og institutioner børn og unges bæredygtige dannelse i hverdagen?
Børn og unge verden over har vist, at de er engageret i at løse klimaudfordringerne. Hvordan kan forældre og lærerer være med til at understøtte denne udvikling og sørge for at de yngre generationer får et solidt grundlag at skabe en klimavnenlig fremtid på - også når agendaerne i samfundet skifter, som de fx gjorde på grund af Coronakrisen.
Udfordringen er indsendt af House of Science, Sønderborg, Klima, Innovation og Bæredygtighed. Redigeret af Politiken
#6 Hvordan optimerer vi den offentlige transport i Danmark for at reducere privatbilismen?
Hvordan kan vi bidrage til, at bilkørslen ikke når niveauet før krisen, når samfundet igen åbnes? Den udfordring åbnede ballet og blev indsendt af Klimaministeriet. Udfordringen er i variationer stillet af flere både organisationer og privatpersoner. Heriblandt den grønne tænketank Concito, der skriver: “I Energistyrelsens basisfremskrivning for Danmarks udledninger af drivhusgasser mv. antages det at der kommer mere end 600.000 flere biler på gaden end der er nu. Udviklingen indtil nu er dog også klar- der kommer flere og flere biler på vejene trods afgiftstryk, vi sidder færre og færre i hver bil etc. Hvordan kan vi undgå denne stigning i antallet af biler på vejene? Er det det adfærdsændringer, afgifter eller andet der skal til?”
Til inspiration foreslår Mogens Lindahl, at man gør en indsats i togene: “Danske tog skal indrettes med bedre service og faciliteter. Små stationer skal genåbnes med cafeer og toiletter. Gør det noget at pendlerturen om morgenen tager lidt længere tid hvis man til gengæld har spist morgenmad om bord, tjekket mails og læst avis eller til fyraften falder højlydt snorkende om i sædet på vejen hjem?”
Mens Willie Kolff gerne vil have rettet fokus mod cyklismen: “Cykling som transportform vinder indpas i et større omfang end nogensinde, men er stadigvæk ikke brugt i den grad til at nedbringe brugen af bilen betydeligt. Pendlere i omegnen til store byer fortsætter med at bruge bilen og skaber store trafikale problemer i myldretiden. En måde at tiltrække flere til cyklen er en mere smidig cykeltransportform. Jeg mener, at det kræver en speciel designet cykelbus, hvor det er nemt at læsse cyklen på og af. Det medfører at bussens stoppesteder kan være ca. 1½-2 km fra hinanden og bussen kan komme hurtigere frem med færre stop. Langt de fleste cyklister vil kunne acceptere at skulle cykle op til et par kilometer i begge ender. Som ekstra gulerod, skal cyklen være gratis at medtage på bussen.”
Birte Gam-Jensen starter idérækken til at udvikle den offentlige transport og efterspørger flere idéer: “Hvordan udvikler vi den kollektive transport? Formålet er at reducere biltrafikken. Det kan gøres ved, at stat og samfund ikke pr. automatik understøtter privatbilisme men i stedet den kollektive transport. Det vil sige, det skal være muligt (og det er det også i stort omfang) at komme rundt uden bil. Det indebærer:
1. At den kollektive trafik får øget politisk opbakning, bliver dækkende og stabil. Midler kan hentes fra reduktion i bygning af motorveje, broer, parkeringspladser
2. At den kollektive trafik også fungerer i provinsen, og her kan Flextrafik vise vejen.
3. At provinsens banegårde fungerer som banegårde med ventesal, eventuelt kiosk, åbne toiletter. Måske et iværksætterprojekt, eller brug af frivillig arbejdskraft?
4. Den kollektive transport tales op, eventuelt via adfærdskampagner. For eksempel kan man annoncere bedre, fortælle at det er både let og behageligt at komme rundt uden at spilde tiden og uden at belaste miljø og klima. Det private erhvervsliv kan gøre en del: Ejendomsmæglere kan nævne mulighederne for kollektiv transport i husannoncer, rejsebranchen kan udvikle klimavenlige ture med plads til afslapning undervejs, de fleste virksomheder kan bruge gode busforbindelser, (god cykelparkering) i deres profilering. Her er mulighed for megen kreativitet, hvis den kollektive transport får forbedret status. Samtidigt ville det være en fordel, hvis stat og kommune var mere tilbageholdende med bygning af veje og parkeringspladser.
Der må være utallige ideer?”
Udfordringen er indsendt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Concito, Mogens Lindahl, Willie Kolff og Birte Gam-Jensen. Redigeret af Politiken.
#7 Hvordan får vi færdiggjort jernbanen før Padborg, så vi undgår unødig forurening fra lastbiler?
Anlægsloven for at gøre jernbanestrækningen i Sønderjylland dobbeltsporet blev besluttet i Folketinget helt tilbage i 1993. Siden har dobbeltsporet holdt stille i finansieringskøen og er blevet overhalet af andre projekter. Fra Stockholm i nord til støvlespidsen i Syditalien bugter jernbanen sig over 3.500 km ned gennem Europa. Strækningen er en del af den længste- og en af de vigtigste transportkorridorer: Den såkaldte Scandinavian-Mediterran Korridor. EU-Kommissionen beskriver strækningen som afgørende europæisk økonomi.Der er dog et lille bumå. Helt præcis er der 12 km enkeltsporet strækning mellem Tinglev og Padborg., der giver forsinkelser på de 12 km enkeltspor. ”Liden tue kan vælte et stort læs” .Virksomheder tør ikke bruge den 3.500 km lange jernbanekorridor, i stedet bruger de lastbiler, der forurener og støjer mere, så mennesker bliver syge og dør. Fra 1993 til 2020 i 27 år er motorvejene kommet først i finansieringskøen og i 27 år har den dobbeltsporet jernbaneanlægslov været besluttet. Straks, indenfor 27 timer, må regering og Folketinget bevilge pengene - en investering der vil fylde godt i klimaregnskabet.
Udfordringen er indsendt af Henning Lyhne Christensen
#9: Hvordan bliver det nemmere for den gængse forbruger at gennemskue hvilke fødevarer, der har det laveste klimaaftryk?
Som almindelig forbruger er det ikke altid lige nemt at gennemskue hvilke fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. Er det eksempelvis bedst at købe de dansk producerede tomater, der ikke er transporteret langt, men til gengæld er dyrket i et drivhus? Eller er det bedre med spanske tomater, som er dyrket på friland og transporteret langt? Og hvornår er det lige, at der er frilandssæson for tomater i Spanien? Og dyrkes de danske tomater kun i drivhus? Kunne man for eksempel lave en form for mærkning, der eksempelvis klassificerer produkterne i tre simple kategorier som f.eks. (lav, middel eller høj klimabelastning), hvor bedømmelsen indregner udledningen af klimagasser fra såvel selve produktionen, som emballeringen og transporten (hvor det jo også er væsentligt, hvilken transportform, der er tale om).
Udfordringen er Indsendt af Sisse Stochholm. Redigeret af Politiken.
#10: Hvordan gør vi affaldssortering nemmere og mere overskueligt?
Vi ved at øget genanvendelse er en god klimaløsning, men affaldssortering opfattes som besværlig, det tager plads i køkkenet eller haven, det lugter (organisk affald) og der er andre gener. Hvilket ”affalds-hack” skal der til for at gøre affaldssortering til en leg i lejligheden, rækkehuset og parcelhuset? Udfordringen er Indsendt af Dansk Erhverv og Randers Kommune. Redigeret af Politiken.
#11: Hvad vil flere ugentlige arbejdsdage hjemmefra betyde for vores fysiske arbejdspladser?
Corona-krisen har lært mange af os at arbejde hjemme. Det har vist os, at mange af de opgaver, vi normalt løser på vores arbejdsplads, kan klares hjemme fra stuen med en god internetforbindelse. Samtidig åbner det op for flere spørgsmål om, hvad vores arbejdspladser skal kunne. Hvilke funktioner kan man udføre hjemmefra, og hvilke kræver et fysisk møde? Hvor store arbejdspladser har vi brug for, hvis vi kan arbejde hjemmefra i dele af vores arbejdstid? Og hvordan kan man sikre at kollegaer stadig har gode arbejdsrelationer og et stærkt fællesskab, når de arbejder hjemmefra? Hvad skal få flere virksomheder og organisationer i fremtiden til proaktivt at tilbyde og kvalitetssikre hjemmearbejdspladser? I tillæg hertil er en anonym borger kommet med et konkret forslag: “Min chef har aldrig været vild med ideen om hjemmearbejdsplads. Jeg pendler 55 km til arbejde hver dag og tænkte derfor på, om man kan udvikle en beregningsmodel, så arbejdspladser nemt kan udregne (og forstå), hvor stor en CO2-besparelse, der ligger i at lade alle medarbejdere få en ugentlig hjemmearbejdsdag.”
Udfordringen er Indsendt af Rambøll Arkitektur og Byudvikling og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Redigeret af Politiken.
#12: Kan vi finde en ny og miljøvenlig måde at begrave folk på?
Jeg er 75 år og statistisk set nærmer jeg mig den tid, hvor jeg skal dø og lægges til hvile. Jeg vil gerne bidrage til det mindste miljømæssige aftryk på jorden og har gjort mig tanker om en anderledes gravplads.” - Det skriver Willie Kolff, der har overvejet skovgravpladser, som et alternativ til den måde vi begraver folk på i dag. Konceptet: Med det nye fokus på træplantning i naturens og klimaets navn kan vi tilgodese både ønsket om en evigheds-gravplads og en permanent ny skov. Mine tanker er at der afsættes et åbent indhegnet areal til dette formål, som ikke er tilknyttet en kirke, men en folkeskov. Det er meningen at der for hver gravplads plantes et træ. Med tiden vokser der en ny skov op. Ligesom på en kirkegård kan der placeres en enkelt navne-/mindeplade med den afdødes navn og datoer for fødselsdag og dødsdag. Til start kan arealet beplantes med f.eks. vilde blomster og buske som gradvis forsvinder når træer plantes og vokser. Kan skovgravpladser være en ny bæredygtig løsning, kan de kombineres med andre klimavenlige tiltag, og hvad skal der til for at få det til at fungere?
Udfordringen er indsendt af Willie Kolff. Redigeret af Politiken
#13: Hvordan sikrer vi, at kommunerne kommer i mål med en 70 procent CO2-reduktion i 2030?
De danske kommuner arbejder i øjeblikket med klimaplaner, som skal sikre, at de kan indfri regeringens mål om at nedskære 70 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030. Men for mange kommuner er der flere udfordringer forbundet med planerne. Det gælder både om at få CO2-regnestykket til at gå op, at føre planerne ud i livet, og at sikre, at planerne indeholder tiltag, som faktisk vil gøre en forskel. For som Gordon Vahle fra Bedsteforældrenes klimaaktion Aarhus skriver, så er vækststrategier ofte stadig vigtigere end klimadagsordenen for mange kommuner, og derfor mangler planerne ofte indlysende og effektfulde initiativer som at plante skov, anvende jordvarme, styrke den kollektive trafik og udbygge den vedvarende energi. Derfor er der brug for at udfordre kommunernes klimaplaner og og komme med konkrete forslag, som kan hjælpe dem med at nå deres målsætninger.
Udfordringen er Indsendt af Bedsteforældrenes klimaaktion, Aarhus. Redigeret af Politiken.
#14: Hvordan udnytter vi potentialet i det private engagement til at løse klimakrisen i samarbejde med landbruget på en måde, der samtidig bidrager til styrkelse af biodiversiteten og skaber rammerne for at leve et bæredygtigt liv tæt på naturen?
Udfordringen er indsendt af Anders Grønbech Jørgensen
#16: Hvordan laver vi en grøn genstart af økonomien?
“Hvordan kan vi tænke grønne investeringer ind i hjælpepakkerne?” Sådan spørger Fridays for Future. “Gør hjælpepakkerne grønne”, lyder mange debatindlæg for tiden. Men hvordan? Rigtig mange indsendte udfordringer handler om netop dette emne. Hvordan genstarter vi økonomien med respekt for den grønne omstilling? Eller endnu bedre: kan vi ligefrem bruge den nuværende krise til den grønne omstilling? “Det må vel være nu, der er en enestående mulighed for at reformere økonomien til fordel for klimaet?,” skriver en anonym bidragsyder.
Indsendt af Ungeklimarådet, Randers Kommune affald og genbrug, Fridays for Future m.fl. Redigeret af Politiken.
#18: Kan vi indføre en ny valuta - ‘klima-coins’ - som optjenes via gode klima-gerninger?
Kunne man indføre en ny type valuta - et navn kunne være ‘klima-coins’ - som virksomheder, privatpersoner og organisationer kan optjene gennem gode klima-gerninger? Klima-coins kunne så veksles til forskellige goder; eksponering, materialer, invitationer, adgang til fora, rabatter, fx. Goderne kunne tilbydes/finansieres af filantroper, fonde, EU, staten. Kan vi udvikle idéen og se på, hvem skulle forvalte klima-coins? Hvordan optjener og bruger man klima-coins?
Indsendt af Randers Kommune. Redigeret af Politiken.
#20: Hvordan skaber man en cirkulær forretningsmodel?
“Hvordan kan vi omstille os til at genbruge og reparere vores ting i langt højere grad på en måde, som involverer og ikke går ud over detailhandelen?” Når et møbel, et stykke tøj eller et elektrisk apparat bliver kasseret i stedet for repareret er det en stor klimabelastning. Til gengæld stimulerer brug og smid væk-kulturen økonomien. Lad os se på hvordan vi kan få både forbrugere, producenter og detailhandlen i at se mening i cirkulær økonomi. Hvilke konkrete løsninger kunne fungere for specifikke brancher? Kunne vi indføre take-back-ordninger eller pantordning på flere typer produkter, for at fremme genbrug/genanvendelse? Hvilke nye produkter kunne der være pant på? Hvordan kan man fremme take-back-ordninger, fx. på tekstiler/tøj? Hvordan kan genanvendelse bidrage positivt til virksomheders bundlinje, således at det bliver attraktivt for virksomheder at tage ansvar for hele produktet livscyklus.
Indsendt af Randers Kommune, Randers Kommune Affald og genbrug, Dansk Industri og Fridays for Future. Redigeret af Politiken.
#23: Hvordan engagerer man forbrugeren i sit energiforbrug?
Hvordan kan vi som forbrugere blive mere engageret i vores energiforbrug og bruge strømmen, når den er grønnest?
Indsendt af Seas-NVE
Jury
Vi har inviteret en yderst kompetent jury til at læse og vurdere alle løsningsforslag.
Mød juryen her:
- Anders Hoffmann, Afdelingschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
- Sofie Banke Poulsen, medlem af Den Grønne Studenterbevægelse
- Monika Skadborg, formand i Ungeklimarådet
- Selma de Montgomery, medlem i Fridays For Future
- Ulrich Bang, Klima- og energichef i Dansk Erhverv
- Iben Rasmussen, stifter og udviklingsdirektør i Tænketanken Frej
- Moussa Mchangama, co-founder af In futurum
- Laust Christian Poulsen, initiativtager i Holdbart Klimafolkemøde
- Jørgen Abildgaard, Klima projektchef i Københavns Kommune
- Johannes Bøggild, Head of Public Affairs i Ørsted
- Rikke Trikker, Chef for Kommunikation & Relationer i SEAS-NVE
- Christina Busk, Miljøpolitisk chef i Plastindustrien
- Lars Bach Jensen, Head of International Energy and Climate Policy i Dansk Industri
- Annette Juhler, Group Vice President, Public Affairs, Communication & CSR i Salling Group
- Anders Morgenthaler, tegner, filminstruktør og klimaaktivist
Juryens top 5
Alle grupper, der deltog i klimabrainstormen, indsendte til sidst en præsentation af deres løsningsforslag. Blandt de mange gode idéer har juryen udvalgt 5, de finder særligt interessante:
’Vi i naturen’ - udvidelse af Det grønne danmarkskort
Gruppen foreslår, at ’Det Grønne Danmarkskort’ udvides med minimum 500 meter på hver side af de eksisterende naturområder. I disse nye områder gælder andre regler for bosætning, husbyggeri og landbrug. Ved køb af et jordareal under visionen ‘Vi i Naturen’ forpligter man sig til at overgive mindst 1/3 af jorden, der grænser op til det eksisterende naturområde, til urørt natur. Derudover kan 1/3 bruges til bæredygtig fødevareproduktion og maksimalt 1/3 kan anvendes til bæredygtig bebyggelse.
Skoler skal lease hardware og teknologi til undervisningen
Digitale løsninger bruges flittigt i den danske folkeskole. I stedet for jævnligt at købe nyt udstyr, foreslår gruppen, at kommuner indgår aftaler med leverandører om at levere adgang til computere og digitale løsninger. Virksomhederne, som sælger løsningerne, får incitament til at designe og vedligeholde computerne, så de kan holde længere. 80 pct. af en computers energiforbrug ligger i produktionsfasen – jo længere levetid en computer har desto større CO2-besparelse.
Centralt center for viden og formidling om klimaløsninger
Gruppen foreslår, at vi opretter et nationalt nonprofit rådgivningscenter, der skal hjælpe borgere, virksomheder og organisationer med at træffe klimavenlige valg. Centeret skal fremme den grønne omstilling via en hjemmeside med adgang til vidensdatabase, guides, nyhedsbreve, chat og hotline. Der ansættes også en klimaombudsmand, som skal sikre, at rådgivningen er uafhængig af særinteresser og baseret på den nyeste forskning.
Få unge voksne til at leje bæredygtigt møbeldesign
Mange unge vælger i dag at købe billigt og nyt frem for dyrere og i højere kvalitet. Gruppens pitch er en platform målrettet unge mellem 25-35, der skal gøre det muligt at lease møbler i en kortere eller længere periode. En leasingmodel kan skabe et alternativ til køb-og-smid-væk-kulturen, gøre produkter af høj kvalitet bredere tilgængelige og skabe bæredygtige og cirkulære forbrugsvaner blandt unge.
Klimahylder, klimapoint og klimamærkater i Coop
Lysten til at handle bæredygtigt er stærk hos mange, men de fleste mangler et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for at kunne købe klimavenligt. Derfor foreslår gruppen at indføre ‘klimahylder’ i Coops supermarkeder. På klimahylderne kan man finde en samling af varer med mærkaterne ‘lokalvare’ ‘sæsonvare’ og ‘økologi’. Derudover skal Coop-kunder kunne optjene ’klimapoint’ på deres medlemsapp, når de køber varer fra klimahylderne.
Hvad kan man vinde?
Alle hold, der indsendte løsningsforslag, får billet til Holdbart Klimafolkemøde 10.-12. september 2020. De fem bedste hold får feedback fra alle medlemmer af juryen, 4x ugentlige måltidskasser fra Simple Feast til 2-3 personer og et gavekort på 1000 kr. til brug af kørsel med delebil hos YUKÕ.*
*Præmien kan benyttes frem til 31.12.2020 og kan ikke ombyttes til kontanter eller andre ydelser. YUKÕ er Toyota Danmarks delebilsordning, der giver dig mulighed for at køre en miljørigtig hybridbil, når du har brug for det. Alt du skal gøre er at downloade ”YUKO – Delebil” app’en og oprette en bruger – så er du kørende. Delebilerne kan benyttes i både privat – og erhvervsregi. YUKÕ-delebiler er oplagte til dig, som ønsker at friheden ved at kunne booke en bil, når du har behov for kørsel, men ikke ønsker at eje en bil. Læs mere på yuko.dk.
Holdbart og Politiken rækker efterfølgende ud til nogle hold for at invitere dem med i live-events under klimafolkemødet i september - måske for at høre, om du/I har arbejdet videre med jeres løsning.
Arrangør
Folkets klima-brainstorm er arrangeret af Politiken Live i samarbejde med Holdbart klimafolkemøde.
Holdbart er et kollektivt projekt og en platform for vidensdeling, som samler erhvervsliv, startups, politikere, unge og studerende, eksperter og borgere for sammen at tackle klimaudfordringerne, demokratisere klimadebatten og gå forrest i den grønne omstilling. Sammen skaber vi nytænkning, tværfaglige og tværindustrielle fællesskaber, der skal føre til nye løsningsmodeller og adfærdsændringer. Holdbart kulminerer årligt i et fysisk klimafolkemøde. Det første afholdes d. 10. - 12. september 2020. Se mere på holdbart.nu.
Kontakt og spørgsmål
Har du spørgsmål, så send en mail til live@pol.dk