Fiskerne

Klokken 07.11.

Langelandsbæltet

Ombord på NF 76 “Duddi”

Syd for Bagenkop

Torskene lander med et tungt slask på stålpladen, viklet ind i tynde, gule garnknuder sammen med flager af sukkertang og konksnegle.

Vandet omkring os er kulsort, bortset fra en lyskegle, der bliver kastet ned fra en lille lampe oven på den mekaniske tromle, der haler garnet ind. Fiskene spræller i spotlightet.

Vi er ombord på Johnny Krogs fiskebåd: “Duddi Krog”. Den er opkaldt efter Johnnys kones kælenavn, ligesom Johnnys første fiskebåd blev det for 35 år siden. Han kender det her farvand, bæltet syd om Langelands spids, som sin egen bukselomme. Klokken er lidt over 7, og sammen med sin assistent Kenneth har han hevet de første 20 garn op og landet omkring 30 torsk. Der mangler 100 garn. Dagen og arbejdet er kun lige begyndt.

»Jeg tror, det er sundt at spise fisk», siger Johnny Krog, »men det skal være fisk, som har svømmet vildt herude, og som bliver fanget på en måde, der ikke ødelægger havet«.

Skånsomt fiskeri

Danmark har 8.750 kilometer kystlinje, og ingen af os er på noget tidspunkt mere end 52 kilometer fra havet. Vi eksporterer fisk for over 20 milliarder kroner om året og har en af Europas største industrier, men vi er ikke en fiskenation, når det kommer til vores madvaner.

Spørger man danskerne, er vi stadig en kød- og klapsammennation. Ifølge Madkulturens seneste undersøgelse af vores madvaner er vi faktisk blevet dårligere til at spise fisk. Fra at fisk eller skaldyr indgik i 12 procent af vores måltider i 2016, er vi nede på 11 procent af måltiderne i 2019. Og når vi så endelig spiser fisk, så kan vi godt lide opdrættet laks fra Norge eller optøede pangasiusfileter fra Vietnam.

Ellers er det nemlig sundt at spise fisk, som Johnny Krog mener. Det siger både forskere, Hjerteforeningen, sundhedsmyndighederne og fiskebranchen, der siden 90’erne har mindet os om, at vi bør spise det mindst to gange om ugen.

At spise fisk kan også være et bæredygtigt og klimafornuftigt valg. Det internationale mærke fra MSC (Marine Stewardship Council) blåstempler fisk i forhold til at bevare en bæredygtig bestand i verdenshavene, og det sidder på alt fra dåsetun i dit supermarked til omkring 90 procent af fisk fanget i danske farvande. Men kigger man på Verdensnaturfondens (WWF) seneste fiskeguide, er der koblet et ekstra led på deres rådgivning: Ud over at man bør spise lokale, forskellige og MSC-certificerede fisk, anbefaler WWF også, at man spiser fisk fanget med skånsomme redskaber. Det vil sige redskaber som garn og tejner (en slags netkasse man kan fange skaldyr med, red.), der i modsætning til trawl ikke bliver trukket hen over havbunden og dermed kan være med til at ødelægge havets økosystem.

Johnny Krog i Langø er en af de små kystfiskere i Danmark, som kun fisker med garn. Han er medlem af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK), som blev dannet i 2014 af en række små kystfiskere for at varetage deres interesser.

Naturstyrelsen havde to år før publiceret en analyse, hvor man fremhævede problemet med bundslæbende redskaber, og i 2014 udgav Danmarks Tekniske Universitet en rapport, hvor passive metoder som garnfiskeri blev vurderet til at være mest miljøskånsomme.

FSK siger, at det skånsomme kystfiskeri er med til at skabe liv og arbejdspladser i de små havne, holde utilsigtet bifangst nede og sikre en sundere havbund i de danske farvande.

»Vores hav har det generelt rigtig skidt«, siger Hanne Lyng Winter. Hun er marinbiolog, har tidligere arbejdet for Greenpeace, og er i dag politisk rådgiver for FSK.

»Der er udbredt iltsvind, der er voldsom sand- og grusudvinding i mange af de kystnære havområder, hvor man simpelthen suger sand og småsten op fra fiskeområder for at bruge det til byggeri. Der bliver også dumpet havneslam. Der er faktisk ikke en eneste af de 8 marine naturtyper under EU’s habitatdirektiv, der har det godt i dag«.

Klokken 05.23

Nordvest om Langø Havn

Johnny Krog læner sig tilbage i kaptajnsædet og smækker sine strømpesokker op på styrbordets træpanel. Ved siden af håndtag og radarskærme ligger en lille bunke med CD’er - Tina Turner og Bamses Venner - og en bog om danske fiskekuttere.

Styrehuset er lyst op i et rubinrødt skær fra en lampe i taget. Johnny piller lidt ved sin halsklud og kigger på radarens koordinater, nynner med på radioens drone af musik. Der bliver spist rugbrødsmadder med rullepølse og drukket skyr med kokossmag. Det er stilhed før stormen ombord på Duddi.

»Jeg har sgu altid være lidt bidt af at fiske«, siger Johnny, som er 53 år.

»Til gengæld var jeg dårlig til at gå i skole«.

Johnnys far var skibsbygger i Nakskov og havde en jolle, hvor far og søn tog ud og fiskede sammen. Da de andre drenge i byen købte knallerter for deres konfirmationspenge, brugte Johnny Krog sine penge på at købe sit første garn.

Siden da har havet været hans arbejdsplads. Engang fiskede han 56 dage i træk, for han vil egentlig helst ikke lavet så meget andet.

»Jeg er rastløs, når jeg er ikke på havet«, siger Johnny Krog.

»Lige så snart der er gået en dag, hvor jeg har fri, så siger min kone Dorthe til mig: ‘Skal du ikke snart ud og sejle? Du er ikke til at holde ud at have gående herhjemme?’ Så kører jeg på havnen i stedet for. Jeg vil helst bare ud at fiske. Hvis jeg blev lukket ind på en stor fabrik, så ville jeg enten hænge mig fra en kran, eller også ville jeg banke så meget på døren, at de blev nødt til at lukke mig ud«.

I horisonten kan man skimte lyskæderne på Stena Line-færgen, der er på vej fra Kiel til Gøteborg. Ellers er havet mørkt og tomt.

38-årige Kenneth Damkjær går ud på dækket og ryger dagens første smøg. Han har fisket med Johnny de seneste to måneder, men er udlært smed og arbejdede tidligere i København for et stort entreprenørfirma.

»Er det tirsdag?«, spørger Kenneth.

»Herude har vi ikke rigtig styr på dagene. Man fisker, når man kan«.

Fra natklub til fiskekutter

Ifølge Johnny Krog var der i 2000 omkring 12 fiskerbåde i havnen i Langø. I dag er der 4, siger han, og det er et mønster, man genkender i flere af de små havne. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri siger, at der i løbet af de seneste 15 år er lukket op mod 50 små fiskerihavne.

I 2007 trådte en ny aftale i kraft, som regulerede rettighederne til fiskeri i Danmark. Indtil da havde fartøjer haft stort set lige adgang til at fiske, men med det nye system blev der uddelt kvoter, på baggrund af hvor meget fartøjerne havde fanget. Samtidig blev det muligt at handle med rettighederne til at fiske kvoterne. Det ledte til en stor koncentration af rettigheder og ressourcer hos en mindre gruppe fiskere – de såkaldte kvotekonger. Flere af de små fiskere valgte at sælge deres kvoter og fartøjer.

Som Berlingske skrev i 2017: »Fiskeindustrien forvandlede sig til en attraktiv forretning, men millionerne rullede over til få personer«.

Siden 2014 har FSK kæmpet for at få kystfiskernes agenda på den politiske dagsorden. Et af bestyrelsesmedlemmerne er David Lange, som driver virksomheden Kystfisker Kompagniet i Korsør, blandt andre sammen med Johnny Krogs søn. Her modtager de fisk fra Langø og andre danske kystfiskere, så de kan forarbejde fiskene og sælge dem videre, uden at der skal gå flere dage og transportkilometer på at fragte fangsten til fiskeauktioner i Jylland.

Egentlig skulle David Lange slet ikke være i den her branche. Han drev natklubber i København og var brandansvarlig for et firma, der leverede høretelefoner til nogle af verdens største dj’s. Men da han sammen med en ven købte en fiskerbåd i Vestjylland og sejlede den tilbage til Christianshavn gennem de små havne, kom han i kontakt med kystfiskere rundtomkring i landet og fik indblik i deres udfordringer. Blandt andre Johnny Krog.

»De her fiskere kunne virkelig mærke det på egen krop, for de ligger uden for alfarvej og fanger nogle vildt flotte fisk«, fortæller David Lange.

»Men problemet for fiskere som Johnny var, at han kunne smide de der flotte, blanke torsk ind i et kølerum i Langø, og så gik der tre dage, før fragtmanden kom, og endnu en dag før de kom på auktion i Hvide Sande. Når de så var solgt, var de fem dage gamle, Johnny fik en dårligere pris, og langt størstedelen af fiskene endte med at blive fragtet til København«.

Kritikken af FSK fra andre dele af branchen går på, at organisationen værner om et romantiseret ‘museumsfiskeri’, som er målrettet et niche-segment, men at det udgør en dråbe i storindustriens hav og vores fælles forbrug. David Lange ser det i stedet som en mulighed, der kan sammenlignes med det, der er sket med økologi og dyrevelfærd i landbruget.

»Vi omtaler også naturskånsomt fiskeri som en slags havets økologi, ikke fordi det er uden problemer, men det er et skridt i den rigtige retning. Det handler om at søge tilbage mod, hvad man gjorde før den heftige industrialisering, men gøre det med moderne briller. Problemet med fiskeri er, at den her snak kun er 5 år gammel, og i landbruget har den mere end 25 år på bagen. Grundprincipperne er det samme, men med den store forskel, at fisk er vildt, det er en jagtform, og der er kun så mange fisk, som der nu er. Den her effektivisering i fiskeriet og liberaliseringen af kvoter fungerer jo kun, hvis man forudsætter, at vi vil kunne blive ved med at hive flere og flere fisk op«.

Men hvad betyder det så i forhold til forbrugeren? Skal vi vænne os til, at det bliver dyrere at spise fisk?

»Det er utopisk at forestille sig en verden, hvor der kun er kystnært fiskeri, og jeg er heller ikke sikker på, at det er hensigtsmæssigt, men der er brug for en bedre balance. Det er klart, at sådan noget med 20 fiskefileter til 12 kroner, det giver ingen mening«, siger David Lange.

»Det er ligesom, når du køber en kylling til 20 kroner. Fisk var for ikke så lang tid siden en billig spise, og det er det ikke længere, og det skal det nok heller ikke være. Ligesom med økologi i landbruget handler det om at spise lidt mindre, men af en bedre kvalitet og forvaltet på en sundere måde«.

Sådan gjorde vi: Dagbog fra Duddi

Hvordan ser dagen ud, når ens arbejdsplads er et fiskefartøj midt i Østersøen? Sådan foregik vores dag ombord på Duddi Krog:

05.05 Afgang fra kajen i Langø. De første par timer går med at sejle ud i Østersøen til området syd for Bagenkop, hvor garnene er blevet sat dagen før.

06.54 Kenneth Damkjær ifører sig orange overalls og regnjakke og spuler dækket og redskaber.

07.04 De første garn bliver trukket om bord ved hjælp af en hydraulisk halemaskine, der kører fisk og net gennem et fleksibelt bånd. Johnny Krog fisker med garn, der har en blyline, så nettet står på bunden, og garnet har en maskestørrelse, der gør, at små fisk og anden bifangst ikke ryger med.

08.57 Det næste hold garn bliver trukket op, og der bliver sat nye garn, som skal hales op dagen efter.

10.05 Torskene bliver slagtet og renset på dækket af Duddi.

10.25 De optrukne garn bliver kørt igennem en opdredningsmaskine, som renser dem for tang, sten og andet ’møg’. Bådens dæk og redskaber er smurt ind i tang fra opredningsmaskinen, hvorefter det hele bliver spulet rent, og alt tang læsses over bord.

12.32 De sidste garn hives op og renses, og et nyt hold bliver sat ud til dagen efter.

14.40 Kenneth renser fladfisk på dækket, mens Duddi sætter kurs tilbage mod Langø Havn.

16.18 ’Duddi’ ankommer til havnen. Torsken vejes og pakkes efter størrelse i bakker. Fisken sættes på køl i ’ishuset’ på Langø Havn.

17.03 Fyraften.

Fisk fra Langø og andet skånsomt kystfiskeri kan blandt andet købes hos Sømunken på Nørrebro i København og i Fiskerikajens butikker i Rungsted og Hellerup.

Kl. 10.14

Koordinater: 54°43’97.3’N, 10°45’68.8’E

Dybde: 21,3 meter

Solen er brudt frem mellem skyerne i det vestligste hjørne af Østersøen. Om bord på ’Duddi’ er det tid til at slagte torsk, inden de sidste garn hives op. Johnny lægger et snit ind bag gællerne og skærer torskene op langs bugen. De to fiskere er klædt i nuancer af neonorange og gul: overalls, jakker og store rummandsagtige støvler med tykke blå såler.

Johnny kaster torskene ned på dækket, hvor Kenneth sidder på knæ med blodstænk på øjenlåget. Han hiver indmaden ud af fiskene og sorterer rognen fra og lægger ’bukserne’ i en orange plastikkurv. De rensede torsk ryger i en stor kiste fyldt med isvand; på mindre end 10 minutter har de renset 99 torsk. Der havde været 100, hvis ikke det var for en af torskene i nettet, der havde fået sprættet bugen op af en sæl.

»Sælerne er det allerstørste problem for os, for de har bredt sig i hele Østersøen«, siger Johnny Krog. »De stresser fiskene, åbner mavesækken og flænser indvoldene, som de spiser«.

Selv om der har været sælrov i garnet, tegner det alligevel til at blive en god dag på ’Duddi’. Ud over det store isbad fyldt til randen med torsk, har de indtil videre fanget et par kasser rødspætter og en moppedreng af en pighvar, som Kenneth ikke kunne skjule sin begejstring over:

»Så’ der ‘hvar!«.

Bortset fra et par konksnegle og et lamineret fiskekort, der sidder fast i garnet, er der ikke anden bifangst. Om et par dage havner torskene og fladfiskene rundtomkring hos fiskehandlere, og i fremtiden vil de blive præsenteret med et mærke, der forklarer, at de er fanget med skånsomme redskaber.

I 2016 blev der i Folketinget indgået en aftale for at styrke det kystnære fiskeri. Ordningen var med til at reservere kvoter til kystfiskeriet, og samtidig skulle der som del af aftalen etableres en mærkningsordning for skånsom fangst. Kystfiskerordningen blev genforhandlet af regeringen i 2019, og planen er, at det statskontrollerede mærke snart kommer på markedet.

Ifølge Hanne Lyng Winter fra FSK er deres anbefaling, at mærket kun skal omfatte små fartøjer, der fisker med skånsomme redskaber.

»Vi håber, mærket kan være med til at skabe forbindelsen mellem fiskerne og forbrugerne. Fiskeri med skånsomme redskaber taler ind i den helt overordnede dagsorden lige nu med fokus på både biodiversitet og klima, og med mærket kan forbrugerne samtidig støtte den helt særlige kystkultur, vi har i Danmark«.

Danmarks Fiskeriforening har siddet med ved forhandlingerne om mærket, men fremhæver stadig det internationale MSC-mærke som den vigtigste markør i deres arbejde for bæredygtighed.

»Vi håber, at det nye mærke er noget, der kan medvirke til, at de skånsomme fiskerier kan tydeliggøre, hvad det er for nogle fiskerier, de har, men i vores verden er det ene fiskeri ikke bedre end det andet«, siger Ole Lundberg Larsen, som er underdirektør for Fiskeri og Bæredygtighed i Danmarks Fiskeriforening.

»Vi mener jo, at dansk fisk, som er fanget i trawlfiskeri, er af lige så god kvalitet som fisk fanget med andre redskaber – og med hensyn til bæredygtighed anbefaler vi forbrugerne at kigge efter MSC-mærket«.

Miljø- og Fødevareministeriet siger, at behandlingen af de forskellige forslag er i fuld gang, og man regner med at lancere mærket i første halvdel af 2020.

»Det er afgørende for bæredygtigheden af det danske fiskeri, at det skånsomme kystfiskeri udvikles og styrkes«, siger fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S).

Kl. 16.15

Langelandsbæltet

Øst om Bukkemose

Koordinater: 54°46’22.7’N, 10°48’57.7’E

Store flager af sukkertang flyver ud af det mekaniske rensebånd som halm i en mejetærsker. Johnny fører de optrukne fiskegarn gennem et rullebånd, der renser dem og gør dem klar til næste nedsætning.

’Duddi’ glider tilbage mod de grønne lys på masterne i Langø Havn. Det er snart fyraften, Kenneth læner sig ud over kanten på dækket. Den sidste rødgule halvmåne af sol kysser vandoverfladen.

»Solnedgang og et stille hav«, siger Kenneth.

»Det bliver ikke smukkere«.

Tilbage på havnen vejer Johnny fiskene, og Kenneth pakker dem i plastbakker fyldt med is. En mand kommer forbi med en tom Netto-pose og spørger efter fire skrubber. Johnny giver ham fire rødspætter, men nægter at tage imod den hundredekroneseddel, manden står og vifter med.

»Nej«, siger Johnny, »det her er alligevel en underskudsforretning«.

På kajen møder de Hans, en anden lokal fisker, som har en flettet kurv på ladet af sin cykel. I kurven står der en blå termokande med kaffepunch. Hans ved ikke, om det bliver vejr til at komme ud på havet i morgen. Johnny er sikker på, at de nok skal komme af sted.

Om et par timer sidder han hjemme i haven i sit udendørsjacuzzi med et glas rødvin i hånden, mens den ømme ryg får lidt tiltrængt hvile og varme. Men når klokken igen slår 5, kaster Johnny anker. Sådan har det været i 35 år, og sådan bliver det ved med at være.

»Jeg skal fiske 33 år endnu. Det satser jeg på«, siger Johnny Krog.

»Men det er nemmere sagt end gjort at få unge mennesker ind i industrien, for du skal have lysten til det. Det skal være ligesom jægeren, der går på jagt«.

»Du skal have det der instinkt«.