Da hun var 19 år, blev Kaya Bruël lanceret som popsanger med en pæn stemme. Siden mødte hun Tom Waits med den skrattende vokal og lærte at synge på mange forskellige måder foran et publikum. Samtidig gennemgik hun en vigtig udvikling som skuespiller, og siden har hun haft mange teaterroller.
Nu fejrer hun sin 50-års fødselsdag på en tirsdag og ville ønske, at hendes mor, mormor, farmor og faster – alle de afdøde vigtige kvinder i hendes liv – kunne være med.
Hvilken opgave har du været mest glad for i dit arbejdsliv?
»Jeg synes, at hver opgave har lært mig noget og bragt nye venskaber og udfordringer. ’Woyzeck’ i 2001 er en af dem. Jeg arbejdede med Robert Wilson og Tom Waits, og det var nærmest en uddannelse i scenekunst for mig. At få lov til at spille i Sarajevo, Los Angeles, Tokyo og Paris … så mange steder rundtomkring i verden. Og at mærke min egen udvikling som optrædende. På det tidspunkt havde jeg lavet en masse plader, og pludselig stod jeg i en sammenhæng med nogle af verdens bedste musikere og iscenesættere og ikke mindst nogle af landets dygtige og erfarne skuespillere fra Jens Jørgen Spottag og Ulla Henningsen til Ole Thestrup«.
