Hvilken opgave har du været mest glad for i dit arbejdsliv?
»Den første udstilling, jeg virkelig var glad og stolt over, lavede jeg i 1988. Den hed ’Røde Drømme’. Her udfoldede jeg mig både gennem skulpturer, installationer og musik. Udstillingen blev først vist på Silkeborg Kunstmuseum, siden på Kastrupgårdsamlingen, Lolland-Falster Kunstmuseum og i Danmarkshuset i Paris. Jeg kan huske, at jeg tænkte: »Wauw, nu er jeg rigtig slået igennem«.
Hvad drømte du om at blive som barn?
»Gymnasielærer. Det var min far. Og en meget respekteret en af slagsen. Hans elever sloges om, hvem der måtte bære hans mappe efter skole. Min bedstefar var også lærer, så jeg følte, at det var der, jeg hørte til. Den følelse varede ikke ved, og jeg begyndte at drømme om at gå på kunsthåndværkerskole. Dengang havde det været formasteligt at snakke om at blive kunstner som kvinde. Selv kunsthåndværkerskolen var for meget for min far. Da jeg som 14-årig truede ham med at droppe ud af skolen for at starte der, svarede han: »Ja værsgo, så kan du blive fabriksarbejderske«. Det ville jeg for enhver pris undgå. Så jeg måtte tage mig sammen og færdiggøre min studentereksamen«.
