Fortæl en afgørende episode fra din barndom
»Jeg fik ret meget ansvar som en halvstor pige. Jeg er født og opvokset i Roskilde, og da jeg havde lært at cykle, blev jeg ofte sidst på dagen sendt op til min morfar, der var fiskehandler for at hente de fisk, der var tilovers, så vi fik et gratis måltid. Min far havde studiegæld, så der var ikke mange penge. Det var en opgave, jeg skulle løse, lige som jeg fik opgaver, når vi sejlede. Gik vi på grund, var det, fra jeg var 12-13 år, mig der skulle hoppe ud og skubbe båden fri. Jeg fik ansvar, og nu ser jeg det som et vendepunkt i mit liv, som nok har påvirket mig mere, end jeg kunne se dengang. Jeg har senere tænkt meget på, at man skal give børn ansvar. De skal have opgaver, der giver mening og gør forskel, ikke bare feje lidt«.
Hvad ville du være, da du var ung?
»Jeg drømte om at komme ud og opleve verden, andre kulturer, naturen, hvordan folk levede, jeg havde udlængsel, men jeg var også meget glad for dansk. Jeg havde haft dygtige skolelærere i min skoletid, jeg elskede skolekomedierne, hvor jeg spillede med, så jeg begyndte at læse dansk. Dengang fik otte procent af en årgang en studentereksamen, så alle pladser var åbne, og man kunne gå lige ind. Vi lagde hårdt ud med oldislandsk, og det drænede mig for energi og alle kræfter. Efter et år droppede jeg ud, og så vandt min udlængsel«.
