Pludselig greb Keith Richards gigtplagede højre hånd, der ligner en råt afhugget brændeknude med buler, knuder og dybe ridser, ud og fangede Mick Jaggers. Hånd i hånd stod mændene, der for en menneskealder siden blev døbt The Glimmer Twins, over for publikum i St. Louis og mindedes med noget, som til forveksling lignede ydmyghed og sorg, deres afdøde ven og trommeslageren i Rolling Stones, Charlie Watts.
Det sjældne syn af to mænd på vej mod 80, der holder hinanden i hånden, så længe, at det tilsyneladende blev lidt pinligt for Jagger, som på et tidspunkt i sin tale for Charlie Watts flåede poten til sig, nåede naturligvis i rekordtempo Jorden rundt ad digitale kanaler. Fordi det var helt elementært menneskeligt rørende at se de to legender på den måde. Fordi Jagger og Richards holdt i hånden hen over hele rockhistorien, mytologien om årtiers stridigheder i deres historieskrivende galehus af et band, fjendskab, forestillinger om alder og pensionsmodne rockstjerner samt naturligvis den kløft, hvori alle andre er styrtet for længst, mens Rolling Stones stadig består.
Sandsynligvis er der ingen grund til at tro, at håndholderiet i St. Louis betyder, at Mick Jagger har glemt de endeløse fornærmelser fra Keith Richards, som for eksempel i 2010 absolut skulle beskrive sangerens »tiny penis« i sin selvbiografi, ’Life’. »Jeg ved, han har et par enorme nosser, men det fylder ligesom ikke hullet ud«, skrev Richards. Muligvis som hævn for Jaggers gentagne flirt med en solokarriere uden besværlige rullesten på slæb. Et brud på den broderånd og ridderlige loyalitet i verdens ældste boyband, som Keith Richards ser alt andet end mildt på. Og som i 1980’erne var årsag til det, guitaristen betegnede som ’Tredje Verdenskrig’ i Stones-regi.
Naturligvis var påstanden om den klejne penis ikke noget, der begejstrede Mick Jagger, som gennem hele karrieren har været kendt som en kvindebedårer i sin helt egen liga. Han var angiveligt også så rasende, at han – for guderne må vide hvilken gang – overvejede, om han virkelig skulle nedværdige sig til at fortsætte samarbejdet med denne provokatør af en guitarist. Eller om det var på tide med endnu en ’verdenskrig’.
