At interviewe Helle Hertz er som at se teater. De fleste svar glider over i opførte anekdoter, og det er underholdende, livsbekræftende og upoleret. Årtiers livserfaring med fordomme, hårde skilsmisser og fysiske skavanker har ikke kvalt den kraft, der i sin tid kastede en kompliment af sig, som 80-års fødselaren aldrig har glemt.
Nævn en afgørende episode fra din barndom eller ungdom?
»Min barndom var meget tryg. Jeg husker, hvordan vi samledes om bordet. Når min far, der solgte lædervarer, kom sent hjem fredag aften, fik vi altid kold mad. Nye venner blev typisk præsenteret lørdag eftermiddag, hvor der blev serveret kaffe og fletbrød. Vi hyggede, læste ugeblade og hørte ’Lørdagspigerne’ i radioen. Folk kunne godt lide at komme i vores hjem«.
»Når Lone og jeg havde kærester på besøg, fulgte vi tit med, når mine forældre gik tidligt i seng. Så lå de i deres pyjamasser, og vi sad i fodenden og snakkede. Mine to mænd var begge utrolig glade for min godmodige far. Det var også ham, jeg let kunne lokke lidt penge fra, hvis jeg drømte om at købe en rest silke til en ny nederdel«.
