Jette Drewsen vidste allerede fra en tidlig alder, at hun ville være forfatter, men at hun blev rødstrømpernes litterære stemme, som hun er blevet kaldt, var noget, der kom til, da hun som ung selv fik børn og blev gift.
For hun kunne ikke affinde sig med rollen i hjemmet, hun ville forløse sine kunstneriske ambitioner. Så hun blev skilt, og året efter, mens hun var alene med små børn, debuterede Jette Drewsen med romanen ’Hvad tænkte egentlig Arendse?’, hvor en frustreret hjemmegående husmor i forstæderne taler om sin kedelige hverdag. »Jeg går jo bare her. Det er, som om mine kræfter bruges helt forkert«, lyder det i bogen.
Igennem sine realistiske, skarpe skildringer og kvindelige synsvinkel var hun i 1970’erne med til at sætte sig præg på kvindesagen. Og i sit følgende store forfatterskab har hun holdt fast i at skildre relationer med en psykologisk realisme.
Hvad er du mest stolt af?
