Hvad er din vigtigste bedrift?
»At komme ind på balletskolen, gennemføre uddannelsen og blive solodanser. Det har været virkelig hårdt. Der er en lang optagelsesproces for at komme ind på balletskolen, der er træning alle ugens dage undtagen søndag, og så er der balleteksamen hvert år på teatret, hvor de tjekker ens fysik og dansemæssige kunnen. Man kan hele tiden ryge ud, så der er et konstant pres på en. Dengang var det et hårdt udskillelsesløb. Hvis man fik et brev, hvor der stod, man var røget ud, så hørte man ikke rigtig fra sine skolekammerater igen. Det har teatret gjort en masse for at ændre på. De prøver at gøre overgangen blødere. Nu laver man en halvårsevaluering, så børnene er klar over, at det kan være, de ryger ud, så de kan forberede sig lidt. De kommer også ind og ser deres kammerater igen og får snakket om tingene. Det føles som en stor bedrift at være kommet igennem det nåleøje«.
Hvilken opgave har du været mest glad for i dit arbejdsliv?
»Jeg har været heldig at danse hovedpartier i nogle af de store opsætninger, blandt andet Romeo i John Neumeiers ’Romeo og Julie’. Den var jeg rigtig glad for, jeg fik lov at danse med nogle virkelig dygtige ballerinaer. Da jeg var lidt ældre, fik jeg lov at lave John Crankos ’Onegin’. Han viser de mere usympatiske sider af et menneske. Den kontrast var virkelig fed«.
