Nævn noget markant fra din barndom?
»Jeg husker stemningen, når jeg sad på mit værelse, skrev dagbog og tænkte: Hvis jeg nogensinde får noget at skulle have sagt, vil jeg sørge for, at der er noget for unge mennesker at tage sig til. For der var ikke noget ud over lidt håndbold om sommeren. Jeg husker følelsen af at befinde mig i et vakuum, et limbo, hvor omgivelserne bare ventede på, at jeg skulle blive voksen. Det gjorde jeg også, for så kunne jeg bestemme selv«.
Fortæl kort om din opvækst?
»Vi boede i en landsby, mine forældre var læger, og vi var bedre stillet end de fleste, men min mor ville ikke have, at vi skilte os ud. Vi skulle ikke blære os. Det tænkte jeg ikke over, men det slog mig, at vores bror fik mere end vi tre søstre. Min oldefar var H.P. Hanssen, min mormor var radikalt folketingsmedlem, og min mor holdt Politiken til sin død. Jeg stemmer ikke radikalt og læser sjældent Politiken, men jeg var knyttet til min bedstemor og lyttede til hendes historier med store ører«.
