Ida har læst koreastudier. Men hvordan får man et job med passion for k-pop på cv'et?
Ida Hammer var halvandet år på dagpenge, hvor hun blev indkaldt til nul samtaler. Men pludselig blev k-pop stormende populært blandt unge i Danmark, og det ændrede det hele.
Det smager lidt af neglelakfjerner. Men på en god måde«, siger Ida Hammer, der er lærer på Korea-linjen på Idrætshøjskolen Bosei, imens hun fortæller sit elevhold om koreansk vin, som skal drikkes til de dampende nudler, der står foran dem.
Eleverne griner.
»Er der nogen, der ved, hvad man siger på koreansk, inden man spiser?«, spørger Ida Hammer ud i gruppen på 15 elever, der sidder i kælderens køkkenlokaler på det hvide slotlignende gods, der udgør højskolen i Præstø.
»Årh, jeg ved det jo godt«, siger én og rynker brynene, imens hun tænker videre.
Klokken er 9 om morgenen, og eleverne på Korea-linjen har kulturundervisning, hvor de skal tilberede og smage tre forskellige slags instant-nudelretter, som ifølge Ida Hammer er meget populære i Korea.
Retterne har forskellig styrke, og den mildeste af slagsen skulle efter sigende smage af den italienske spaghetti carbonara, oversætter Ida Hammer fra pakken.
Men carbonaraen snyder. Der lyder snøft og prust fra de slubrende højskoleelever i sweatre og Birkenstock.
At få lov til at formidle koreansk kultur på daglig basis er ikke bare Ida Hammers drømmejob, men også den måde, hun gerne vil bruge hele sin tilværelse på. Når hun har fri fra arbejde, ser hun videoer med koreanske youtubere og hører K-pop-musik i sin lærerbolig på skolen.
»Det er sindssygt fedt at møde unge mennesker, der er det samme sted, som jeg også selv var engang, og at jeg har mulighed for at svare på de spørgsmål, de stiller«.
Det skal ikke være sjovt at arbejde
Men fra Ida Hammer i 2018 afsluttede sin uddannelse i koreastudier, til hun fik sit nuværende job, skulle der gå halvandet år på dagpenge uden en eneste jobsamtale. Hun har nemlig taget en uddannelse, hvor jobtitlen ikke umiddelbart er til at aflæse, og hvor jobindex ikke ligefrem drukner i relevante jobopslag. Og med regeringens nye reformudspil er det netop personer med Idas uddannelsesforløb, der er under politisk lup.
Der skal nemlig skæres i dagpengesatsen, og dagpengeperioden for dimittender skal skæres ned fra to til et år, hvis det står til regeringen. For det skal ikke nødvendigvis være sjovt at gå på arbejde, siger statsminister Mette Frederiksen (S). Og hvis man ikke kan finde et job, som passer til ens uddannelse, må man tage et andet job, hvor der er høj efterspørgsel, imens man leder.
Det sætter Politiken fokus på i artikel- og podcastserien ’Cand.hvad.nu.’. For på trods af politiske ønsker om at få studerende til at søge mod fag, hvor der mangler arbejdskraft, vælger de fleste stadig uddannelse ud fra deres passion. Ifølge nye tal fra Danmarks Evalueringsinstitut vælger 88 procent af de studerende ud fra en faglig interesse for uddannelsen.
Ida Hammers vej frem til klasselokalet i Præstø, der skal indrettes som en koreansk café med neonskilte, planter, koreanske bøger og koreansk mad på frokostmenuen, var da også hård. Så hård, at hun overvejede, om hun skulle uddanne sig til gartner eller psykoterapeut i stedet.
Alligevel er det hendes overbevisning, at så længe man har været glad for at studere og følger sin passion, så har man valgt rigtigt.
»Jeg fortryder aldrig, at jeg læste koreastudier, for det gjorde årene på universitetet virkelig sjove. Jeg følte stort set aldrig, at jeg studerede, fordi jeg vidste, at jeg alligevel ville lave de her ting i min fritid«.
Et råd ville hun dog gerne have givet sit nyuddannede jeg: Kig bredere i jobopslagene helt fra den første måned på dagpenge.
»Man skal stille sig tilfreds med, at det godt kan være, at ens første job måske ikke helt kommer til at være det, man har forestillet sig, men at det måske kan udvikle sig og blive ens tredje eller fjerde job«.
Alt var bekendt
Men hvorfor koreastudier? Det spørgsmål er Ida blevet stillet mange gange.
Og for at finde svaret skal vi tilbage til Ida Hammers gymnasietid og noget så simpelt som en sang, der blev spillet for Ida Hammer helt tilfældigt. Den introducerede hende til et helt nyt univers. Nemlig K-pop, den koreanske popgenre og ungdomskultur, der i dag dyrkes af unge i hele verden.
I starten var musikvideoerne med unge koreanere med perfekt sat hår, glitrende tøj og danserutiner koordineret ned til mindste detalje bare sjove og anderledes end noget, Ida Hammer havde set før.
Men interessen bredte sig fra popidolerne til koreanske dramaer og det koreanske sprog. Og i løbet af gymnasietiden havde interessen vokset sig så stor, at den fyldte hendes fritid ud. Så kort tid efter at Ida Hammer havde fået studenterhuen på, rejste hun til Sydkorea. Her fik hun job i en dansk virksomhed, underviste koreanere i engelsk og gik selv til sprogtimer i koreansk.
»Fordi jeg i forvejen havde set koreanske dramaer og interesseret mig for koreansk kultur, var jeg forberedt på mange af tingene på forhånd. Det føltes meget som at komme tilbage til et land, hvor jeg allerede havde været«.
Da det så kom til studievalg, var der intet andet valg end koreansk. Imens Ida Hammer boede i Seoul, søgte hun ind på Københavns Universitet.
»Det var næsten kun bundet i min motivation og passion for at lære koreansk. Jeg tænkte ikke på jobs«.
Jeg fortryder aldrig, at jeg læste koreastudier, for det gjorde årene på universitetet virkelig sjove
Ida Hammer, højskolelærer på Bosei Højskole
Nul samtaler
I sommer lavede Dansk Erhverv en opgørelse, der viste, at der på 101 af landets 800 videregående uddannelser er en dimittendledighed på 25 procent eller mere et til halvandet år efter endt uddannelse.
På kandidatuddannelsen i tværkulturelle studier – den, der passer til bacheloruddannelsen i koreastudier – er 21 procent arbejdsløse et år efter endt studie ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets database Uddannelseszoom.
Den realitet ramte Ida Hammer hårdt, da hun skulle ud på arbejdsmarkedet. Studietiden havde været alt, hvad hun drømte om, men pludselig gik det op for hende, at det ikke var sikkert, at hun ville kunne beskæftige sig med sin passion.
Så hun begyndte at søge længere og længere væk fra drømmen om at arbejde med Korea. Først til jobs, hvor Asien blev nævnt i jobbeskrivelsen. Da det ikke gav meget mere at vælge imellem, blev det næste søgeord i jobindex kommunikation.
»Og jeg kunne godt mærke, at når jeg sad og kiggede på jobopslagene, var det ikke lige det, jeg var uddannet til, eller der, hvor min store passion lå«.
Jo længere hun kom i processen, jo mere overvejede hun at begynde på en helt anden uddannelse, hvor der var større jobsikkerhed.
Men pludselig skete der noget. Efter halvandet år på dagpenge med nul samtaleindkaldelser, men en masse praktikpladser gennem a-kassen, kom drømmestillingen: højskolelærer i koreansk.
»Lige så snart jeg sad der til jobsamtalen, kunne jeg godt mærke, at jeg bare kunne være mig selv, det var bare mit liv, jeg fortalte om, og det, jeg havde lært på universitetet«.
Kenneth Retslov, der er forstander på højskolen, ledte efter én, der forstod sig på K-pop og unges interesse for koreansk kultur.
Ifølge ham skal man se det som en fordel, at man har taget en nicheuddannelse, da det betyder færre om buddet.
»Men så skal du være villig til at give alt for det job. Det vil sige, at du måske skal flytte. Så tror jeg faktisk, at folk med snævre uddannelser har gode muligheder«, siger han.
Han fortæller, at stillingen blev oprettet, fordi skolen først havde koreansk som valgfag, hvor de oplevede en overvældende interesse for i særdeleshed musikgenren K-pop og hele kulturen omkring det. Derfor var de nødt til at oprette en særskilt Korea-linje, som siden har været helt fyldt.
Tilbage i køkkenet er der flere elever, der drømmer om at gå samme vej som Ida Hammer.
»For det første er sangene gode, men der er også bare et andet forhold mellem fans og idoler i K-pop. Man føler sig tæt på dem på en måde i deres videoer«, fortæller 20-årige Selma Borg.
For 19-årige Frederikke Olling begyndte interessen for K-pop, efter at en af hendes veninder havde vist hende en musikvideo.
»Jeg kunne godt lide anime allerede, og så bredte det sig til moden, kulturen og sproget. Det er meget anderledes end Danmark«, siger Frederikke Olling, imens hun står og vasker op efter nudel-morgenmaden.
Potentielt har Ida Hammer ansvar for flere ansøgninger til Danmarks eneste Korea-uddannelse på Københavns Universitet sendt af sted fra ip-adresser i Præstø.
