Små sten sprøjter til siderne, når de robuste hjul kører op ad grusvejen. Dernæst ned ad en tætbevokset smal skovsti og dunk, dunk, dunk; et par store rødder stikker op, og alting hopper op og ned en smule. Så op ad bakke igen – en smule rystende nu – på de ujævne, stejle flader.
Og så … pludselig breder duften af nyslået græs sig, og vi stopper op. Trækker vejret og kigger ud. Foran strækker storslåede grønne vinmarker sig i et bakket landskab, som aldrig ser ud til at ende.
Og sådan fortsætter turen, som vi bevæger os indimellem markerne og igennem landsbyer på såkaldte offroad-scootere. Et slags elektrisk løbehjul med større hjul, skabt til at udforske både asfalt og ujævnt terræn.
Et velment råd er dog først at starte med asfalten. For på trods af at vores guide proklamerer, at det blot tager et par minutter at vænne sig til køretøjet, så krævede det – for undertegnede – en smule længere tid at finde balancen på især de stejle sandstier mellem vinrankerne. Når den imidlertid først er fundet, og der er overskud til at se op, indtage udsigten og nyde brisen i ansigtet, så forsvinder kilometerne overraskende hurtigt bag os.
