De næste fem dage skal jeg sammen med min medrejsende på roadtrip gennem midten af Norge og sove øde steder i en såkaldt Minkcamper. En trillende sovekabine med køkken til to personer, som hægtes på bilens krog ligesom en trailer eller campingvogn. En sportscamper kalder firmaet den, for den må ikke sammenlignes med en campingvogn. Det her er til dem, der gerne vil sove godt selv de mest afsondrede steder, men som også vil være aktive på rejsen, får jeg forklaret. For trods dens størrelse er der plads til cykler, klatreudstyr og sup-boards.
Vi har parkeret ved en lille strand i håb om at falde i søvn til blikstille vand og en smuk solnedgang, men efteråret er landet, og voldsomme bølgeskvulp og piskende regn bliver vores godnatsang.
Ruderne er duggede, da vi vågner, og vi lader en råkold morgenbrise snige sig ind gennem de halvåbne vinduer. Vi har kig til bølgerne, der nu stille lader sig falde ind over sandstranden. Regndråberne på panoramavinduet over os er ved at tørre, og bag skyerne viser en morgensol sig langsomt. Vi åbner smækken bag camperen, hvor det lille køkken gemmer sig. De to gasblus sørger for morgenkaffen og lune boller, som vi rister på en pande.
Vi er museskridt fra stranden, hvor jeg går en tur med trætte øjne og kaffe i hånden. Selv husene, der ligger i første parket til havet, er længder fra vores parkering. Et plus ved at bo i en bil i et land, hvor allemandsretten gør det muligt at overnatte de fleste steder.
