Husk nu at lukke munden, når jeg slipper fuglen fri«, kommer det fra naturguiden P-G Bentz til den kødrand af børn og voksne, der står og beundrer den lille fuglekonge, han har i sin hånd. Så åbner han hånden, og, vips, flyver fuglen mellem to sæt skuldre og videre mod himlen.
Det er vist aldrig sket, at en fugl er havnet i munden på en måbende tilskuer, men sådan helt principielt kunne det vel godt ske med netop fuglekongen, Skandinaviens mindste fugl. Den vejer bare 5 gram og ville være ganske undseelig, var det ikke for den klare gule og røde stribe, den har på toppen af hovedet. Altså hannen. Som hos andre fuglearter er hunnen mere beskeden i fjerpragten og har kun en gul stribe.
Det er lørdag morgen, og vi står ved fyrtårnet på halvøen Falsterbo, der er som en tunge, som det skånske landskab stikker ud i Øresund godt 30 km syd for Malmø. Jeg kørte fra København over Øresundsbroen, mens det endnu var mørkt. Ramte den svenske kyst, netop som det begyndte at lysne i øst, og kørte mod syd, mens flokke af bramgæs og ringduer trak hen over det flade landskab.
Man skal være tidligt oppe for at se de store fugletræk, for fugle er tidligt på færde. Og faktisk trækker 75 procent af fuglene om natten, mens det endnu er mørkt, fortæller naturguiden. Og der kan man roligt blive liggende under dynen, for dem ser man ikke med det blotte øje.
