På bjerget Olympen er E4 ikke en motorvej. Det er stien, der går helt til den 2.918 meter høje – og her i efteråret allerede delvist snedækkede – top.
Her går vi, min mand Jon og jeg, efter et ret spontant indfald og med vandreerfaringer, der begrænser sig til Camønoen, Nordsjællands og Ærøs vandrestier. Lidt spændte på, om vi overhovedet kan finde ud af at vandre tusind meter op ad et bjerg og ned igen på en og samme dag. Op over trægrænsen.
Allerede da vi begynder vores tur ved Prionia i 1.100 meters højde, møder vi en flok græske venner, der i afvekslende grad ser sporty ud. Alle er mænd. Nogle af dem er tydeligvis tungere end andre, men de er tjekkede typer med rygsækken spændt tæt til kroppen, foldbare vandrestave og outdooragtige huer. Selv har vi kun vores vandrestøvler og sokker, resten af udstyret er bare vores turisttøj i mange lag, for der er koldt på et bjerg i Grækenland i sidste halvdel af oktober.
»Vi skal hele vejen op sammen med guiden der«, siger en af de tjekkede mænd og fortæller, at gruppen har en guide med.
