»Videre, videre«. Guiden på kunstmuseet Museo Nacional Centre de Arte Reina Sofía i Madrid har som regel travlt med at skynde på de mange museumsgæster, som stopper op foran Pablo Picassos berømte maleri ’Guernica’ – efter navnet på den baskiske by, som tyske fly bombede under Den Spanske Borgerkrig i 1937.
I dag er der kun meget få gæster på museet, som er opkaldt efter den spanske dronning Sofía. Jeg går lige ind gennem indgangen, op på 2. sal og hen til maleriet. En kustode sidder på hver side af det og siger ikke et ord, så jeg tager mig god tid og står længe og studerer det gigantiske værk. Udenfor på gaderne i den spanske storby skinner solen, og vejrudsigten lover sol og 20-25 grader de kommende dage.
På Plaza de Santa Ana er stemningen som sædvanlig livlig. Den umiskendelige lyd af spanske ord sagt hurtigt efter hinanden giver genlyd på pladsen. Tjenerne løber mellem cafebordene ude på pladsen og de omkringliggende bygninger, præcis som de plejer. Men de bærer alle mundbind, ligesom gæsterne, når de står eller går. Først når man sætter sig ved et bord, som står i passende afstand til de andre borde, kan man tage mundbindet af.
Det er nok det mest tydelige tegn på, at alt ikke er, som det plejer at være i Madrid. At her rent faktisk huserer en pandemi, som også berører indbyggerne i den spanske hovedstad. Overalt går folk rundt med mundbind, og der er markant færre mennesker alle vegne, end da jeg var her for lige under to år siden. Desuden er der udgangsforbud fra klokken 23 til 6.
