Flere skoler og uddannelsesinstitutioner i Odense har torsdag morgen fået e-mails med bombetrusler, oplyser Fyns Politi, der efterforsker truslerne med henblik på at finde gerningspersonen. Politiet har vejledt skolerne om, at de kan fortsætte dagen som planlagt. De skal dog kontakte politiet, hvis de modtager yderligere.
Fyns Politi fik anmeldelsen om truslerne torsdag klokken 7.41. Der er tale om cirka 20 uddannelsesinstitutioner og skoler i alt, som har fået bombetruslerne.
Politikredsen har inden for den seneste tid haft flere sager om trusler mod forskellige skoler samt et indkøbscenter. Alle trusler har været grundløse, skriver politiet i pressemeddelelsen. En person er sigtet i den ene sag om trusler mod en række efterskoler. Det er ikke vurderet, at der er sammenhæng mellem sagerne, som stadig efterforskes, lyder det.
Opdateres ...
ritzau
fortsæt med at læse




























