0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

En hel del unge har brugt rejsen med rygsæk rundt i verden som en slags dannelsesrejser, men corona har betydet, at mange unge har måttet lægge andre planer.

Dannelsesrejsen er udfordret: »Hvem vil egentlig sidde ved siden af en bordherre eller borddame, hvis verdensbillede aldrig er blevet nedbrudt?«

I knap 500 år har unge mennesker rejst ud i verden for efterfølgende at vende hjem som voksne. Coronapandemien har vendt op og ned på fænomenet, der blandt andet kaldes for en ’dannelsesrejse’.

FOR ABONNENTER

På Nationalmuseet er der udstillet et rejsesæt af sølv fra 1600-tallet, hvor en række nyttige genstande – blækhus, lineal, ur, kompas, sandhus, oblattaske samt etui med kniv gaffel og saks – kan samles, så det er nemt at tage med på en dannelsesrejse.

Tanken med rejsesættet er den samme som de ting, en ung rejsende i dag har med i rygsækken, når han eller hun tager på en rejse ud i verden. Genstandene må ikke fylde for meget, så det er nemt at have med rundt.

På Nationalmuseet arbejder seniorforsker Mikkel Venborg Pedersen, der har forsket i dannelsesrejser.

»Mennesker har altid rejst, men den moderne dannelsesrejse begyndte i 1500-tallet og voksede sig stort i 1600-tallet. Og det var unge adelsmænd – ikke kvinder, der rejste ud og ofte var væk i 2-4-5 år«, siger ph.d. og dr.phil Mikkel Venborg Pedersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce