Skiene ligger klar som et briotog med få meters mellemrum i hvert af de 8 snorlige præparerede spor. Eliten i stramme lycra-heldragter stepper og laver kuskeslag i minus 7 grader. Mens solen bryder frem og fjerner det rosa skær over bjergene, der omgiver os, prøver speakeren at hidse en stemning op.
Er det ikke skønt, at vi igen kan holde løb? Joeh, måske, men eliten, der står klar ved deres ski liggende i poleposition, er koncentreret og iskold. Og så er der os andre.
Normalt er den 50 km, men på grund af snesituationen er det i år kun 43 kilometer, hvilket jeg som spontandeltager er en smule glad for.
Jeg har selvfølgelig trænet noget. 20 km. På rulleski. Men alligevel.
