Det føles mærkeligt – dejligt – ikke at have bagglid, på trods af at løjpen gennem skoven er stenhård og iset, selv om den lige er kørt op her til morgen. Selv i dagens krævende skiføre kan jeg med disse moderne fælleski gå næsten lodret op – uden at hænge i stavene.
Vi har besluttet at forsøge os med et par langrendsski med en helt ny type fæller; de er kun 2 centimeter brede og 30 centimeter lange, de er supertynde og fastmonterede på skien. Modsat har traditionelle fæller lidt længere ’hår’, er 6 centimeter brede og 1,5 meter lange – og de tages nemt af og på undervejs.
Nu går løjpen lidt nedad, så jeg går ud af sporet og sætter ind med en forsigtig bred glideplov. Den er til at holde, og de bremser kun ganske lidt nedad, synes jeg. Men hellere det og en god bremseeffekt med dette isunderlag. Og der danner sig ikke irriterede ekstra ’såler’ af sne og is, som det ellers ofte sker omkring 0 grader med almindelige langrendsski med smøre.
Denne andengeneration af ’selvsmørende’ fælleski er lækre – og dyre. De billigste på tilbud p.t. hos butikken Sporten i Beitostølen er 3.000 norske kroner (2.220 kr.), de proffe kører på udgaver til over det dobbelte.
