»Vi har lukket!«, lyder det gnavent inde bag glasdøren, som vi lige har stået og hevet i.
Museet, National Voting Rights Museum and Institute, i Selma, Alabama skulle ellers være åbent. Det er andet stop på vores rute mellem Selma og Montgomery. Første stop var Edmund Pettus Bridge, som vi netop har krydset til fods i småregn og med torden rumlende i baggrunden. Museet ligger for foden af den ikoniske bro, hvor borgerrettighedsforkæmpere i marts 1965 blev angrebet af politiet, og som i dag er et symbol på de store omvæltninger, borgerrettighedskampen medførte i Alabama.
»Men vi er kommet helt fra Danmark«, forsøger vi igen appellerende, »og vi er meget interesserede i den amerikanske borgerrettighedskamp«.
Okay, der er en snert af fedteri involveret her, men det er nu ikke helt løgn. Og det virker. Med et par meget opgivende »all right, all right« låser den gnavne museumsmand op, tænder noget lys, sukker og lader os gå rundt selv med ordene: »Råb, hvis der er noget, I vil spørge om«.
