Stenene knaser under dækkenes gummi, da vi triller ind i indkørslen og straks får øje på det, der gjorde, at vi valgte netop dette hus på den græske ø Evia. Grækenlands næststørste ø, efter Kreta, omkring 2 1/2 times køretur nord for hovedstaden Athen.
En vidunderligt smuk olivenlund og under træerne en græsplæne med bolde, gyngestativ og et klokkespil af bambus, der vajer i vinden. I det største, ældste oliventræ har man bygget et legehus, og vores søn på 2 1/2 år, der har skreget »Legeplads!« alle de fem dage, vi indtil nu har tilbragt i Athen, er lykkelig. Vores baby på 4 måneder smiler og griner. Beslutningen om at tage flugten fra asfaltjunglen synes lyksaligt tilendebragt, tænker jeg.
Men så kigger jeg den anden vej …
... 0g stirrer lige direkte ind i klima-apokalypsen.
