Efter godt to timers vandring når vi op til minen lidt over 1.000 m.o.h. Vores guide, Roberto Matias, peger begejstret på et hul i jorden og bedyrer, at det er den vej, vi skal. Han rækker mig hånden for at hjælpe mig ned. Problemet er bare, at ud over lyset i guidens øjne, ser jeg kun mørke.
Hullet er vel to meter i diameter og ser ud til at fortsætte stejlt ned til – ja til hvad? Der er ingen udvej. Jeg må krybe til korset og bekende min klaustrofobi. Altså træder jeg til side og lader min frygtløse datter, Astrid, forsvinde ned i hullet med Roberto Matias, der heldigvis er erfaren mineingeniør.
Minen, der ligger her i Valle Lleiroso godt 50 km vest for regionshovedstaden, León, er den største af de underjordiske guldminer, som romerne udgravede i det første århundrede e.v.t. Og inden han forsvandt ned i dybet, fortalte Roberto, at denne blot er 1 af i alt 250 guldminer i området.
Tilbage på jordens overflade fortæller Astrid, at det selvfølgeligt var ganske ufarligt at gå ned i minen, men lidt stejlt og trangt. Og selvom Robertos lommelygte afslørede klippesider med smukke koksgrå, røde og gyldne striber, der er dukket op efter guldgravernes hårde arbejde, overgår oplevelsen ikke selve vandreturen.
