Det føles fuldstændig som at sidde oppe i Det gyldne tårn i Tivoli. Du har lige hørt den letgenkendelige lyd fra tårnet, inden du falder. Din mave snører sig sammen, og dit hjerte banker så hårdt, at man skulle tro, det var på vej ud af brystet.
Men du er ikke i København. I stedet står du på en klippe og er ved at hoppe mange meter ned i et klart, blåt hav.
»Kan du se det lyseblå derovre«, spørger Marcos Correia. Han er en af to guider, der står på kanten af den syv meter høje klippe og peger ned i dybet lidt til venstre.
»Det er der, du skal hoppe hen«, siger han til mig.
