En medarbejder i nystrøget hvidt tøj læsser vores rygsække bag på en beachbuggy, der holder klar ved lobbyen ved vores ankomst. Han beder om at sætte os op og kører mod vores villa, der ligger midt i regnskoven.
Buggyen kører ad snoede stier, hvor store villaer ligger side om side i skyggen af høje træer. Vi passerer skiltet »drive with care – animal corridor«, og kort efter spotter vi de første aber, der leger i træerne. Luftfugtigheden stiger, og da vi kommer helt ind i regnskoven, er der pludselig konstant lyde i luften fra regnskovens dyreliv.
De næste to dage skal vi bo midt i frodig regnskov på resortet The Datai i det nordvestlige hjørne af den malaysiske ø Langkawi. At dømme efter googlesøgninger er Langkawi en af de hyppigt valgte øer, når rejsebureauer strikker et program sammen til Malaysia. Men allerede efter få minutter er det tydeligt at mærke, at det ikke er her, turisterne valfarter til. Faktisk skal det vise sig, at vi først ser få andre gæster hen ad aftenen.
Chaufføren holder foran vores villa, der er bygget på stolper, så huset nærmest ’hænger’ i skoven. Han åbner en tung dør og byder os indenfor. Det første, jeg lægger mærke til, er det kæmpestore badeværelse med et hvidt badekar i midten foran store vinduer med kig til grøn frodighed. Der hænger badekåber, futter og vamsede håndklæder, diverse cremer og sæber, man får lyst til at åbne og dufte til. Chaufføren fører os rundt, viser, hvordan vi tænder lys, bruger telefonen og kaffemaskinen.
