Man kan godt blive lidt nervøs for at fare vild, når man lige lander i Lucca. De fleste gader er smalle og udgør et forvirrende, men charmerende virvar. Man opdager dog hurtigt, at byen slynger sig rundt om en række store pladser, der hjælper med til at finde rundt i den lille by. Og skulle man komme for langt væk fra den planlagte rute, støder man uvægerlig på bymuren, der 12 meter høj og mere end 4 kilometer lang omkranser hele byen.
Elisabeth Hjorth er et kendt ansigt i den lille renæssanceby. Hun er gift med Pier Luigi Pagliai, som er født her. Hendes tre børn er født her og har boet her, indtil de skulle i skole, og Danmark blev valgt til som supplement til det italienske. Meget tid tilbringes dog stadig i Lucca.
At Elisabeth Hjorth endte i Lucca, skyldtes ikke mindst faderen, som i Jylland producerede kød og på et tidspunkt i Elisabeths barndom begyndte at eksportere til Italien. Handlen gik så godt, at familien flyttede til Torino, men endte med at bo i Lucca.
Jeg har aftalt med Elisabeth Hjorth, at hun skal introducere mig til Lucca, som jeg kun kortvarigt har besøgt tidligere. Første stop er Caffé del Mercato på Piazza San Michele, hvor Elisabeth Hjorth selvfølgelig er på kindkys med ejeren, Marco.
