Nattemørket har for længst sænket sig. Mine gummistøvler svupper, mens vi bevæger os dybere og dybere ind i junglen. Lydtæppet af hvinende cikader er ebbet ud. Faktisk er her dyb stilhed, kun afbrudt af vores fodtrin og et dyreskrig i det fjerne. Måske er det en jaguar, der nedlægger et bytte. Måske er det bare en fugl.
Det er vildt spændende og samtidig grænsende til rigtig uhyggeligt. Med pandelampen lyser jeg op i trækronerne – hvad nu hvis der springer en kæmpe anakonda ned, eller en puma ligger på lur? Fantasien får frit spil i en regnskov ved nattetide.
At det vrimler med liv i mørket, er vi ikke i tvivl om. Vores guide, Moise, ved, hvor han skal pege lyset hen. Underfundige biller, ækle edderkopper, kæmpemyrer, græshopper, selvlysende firben, natsværmere og alt muligt andet kryb gemmer sig i skoven. Vi ser også nogle bittesmå, flerfarvede giftfrøer. De kraftige gule, blå og orange farver advarer fjenden om, at ’jeg er giftig’, ’spis mig ikke’.
At vandre i regnskoven i mørke er en helt anden og meget mere intens oplevelse end om dagen. Vi er fire turister fra Europa, alle naturfreaks, og Moises, der er opvokset i junglen i en landsby tæt på. Han kender næsten enhver art og kan give svar på stort set alt om dyre- og plantelivet her i nationalparken Manú i den sydøstlige del af Peru.
