I Belize øges fiskebestanden, og koralrevet er ved at blive genoprettet

Det er frokosttid i Belizes største by, Belize City. I fiskerhavnen forbereder en besætning på seks mand deres båd til en ti dage lang fisketur. De fleste besætningsmedlemmer har fejret det grundigt med rom inden afgangen, men stemningen er alligevel langtfra løssluppen.

»Regeringen og de internationale miljøorganisationer forsøger at knuse os. De vil ikke have, at der findes erhvervsfiskere i Belize«, siger en af mændene.

Han hentyder til en række foranstaltninger, som den beliziske regering har indført for at beskytte verdens næststørste voldrev, der løber langs med Belizes kyst. Det største er Great Barrier Reef i Australien.

»En del fiskere har fået deres net beslaglagt af myndighederne uden at få udbetalt erstatning. De kan ikke længere forsørge sig selv«, siger en anden fisker.

Voldrevet, som er omkring 300 kilometer langt, kom på Unesco’s liste over verdensarv i 1996. Det anses for at være det vigtigste levested i forhold til at bevare den biologiske mangfoldighed i Det Caribiske Hav. Der lever mindst 1.400 forskellige arter, heriblandt 500 fiskearter, omkring koralrevet.

I 2009 kom revet så på Unesco’s liste over truet verdensarv. Revet og den biologiske mangfoldighed blev blandt andet truet af overfiskeri.

»Vi har forståelse for beskyttelsesforanstaltningerne, men de har medført mindre fangster og tabt arbejdsfortjeneste for os. Samtidig er brændstofpriserne skudt i vejret. Vi får ingen subventionerede brændstofpriser eller anden støtte fra regeringen. Hvordan skal vi overleve?«, spørger 45-årige Diogenes Murillo.

Skadeligt fiskeri

Omkring 40 kilometer ud for kystbyen Placencia i det sydlige Belize ligger en lille ø omgivet af Det Caribiske Havs azurblå vand.

Den 25-årige fisker Keon Oal holder vagt på øen, mens hans kolleger er ude at dykkerfiske. Han har kun godt at sige om Belizes havbeskyttelsessystem.

»Alle beskyttelsesforanstaltninger er nødvendige. Koralrevet og havets økosystem er ved at blive ødelagt. Vi fiskere er en del af årsagen til det«, siger han.

Keon Oals ældre kolleger har fortalt, at der herskede kaos omkring revet, da det kom på Unesco’s liste over truet verdensarv i 2009.

»Dengang trængtes fiskefartøjerne ved revet. Der var alle former for fiskeri – dykkerfiskeri med iltflasker, netfiskeri og andre former for fiskeri, der ikke var bæredygtigt. Fiskebestandene svandt ind, og havskildpadder, søkøer og delfiner blev viklet ind i nettene. En del både sejlede ind i revet og beskadigede det«, fortæller Keon Oal.

Belizes regering havde derudover planer om at tillade olieefterforskning til havs og andre udviklingsprojekter. Unesco’s advarsel ansporede miljøorganisationer til at presse regeringen til at gøre noget.

I 2010 indførte man et fuldstændigt forbud mod fiskeri med bundtrawl, og i 2015 blev der vedtaget en omfattende national lov om naturbeskyttelse. Al olieefterforskning til havs blev forbudt, og landets territorialfarvande blev inddelt i forskellige zoner.

»En del øer og farvande er blevet klassificeret som nationalpark. Der er alt fiskeri forbudt«, forklarer Keon Oal.

Genopretningszoner

En del havområder er også blevet til reservater, hvor alt fiskeri er forbudt i ’genopretnings- og bevaringszoner’. Tanken er, at fiskene uforstyrret skal kunne yngle og vokse sig store der. I andre beskyttelseszoner er kommercielt fiskeri forbudt, men ikke fritidsaktiviteter som lystfiskeri og dykning.

Derudover er der zoner, hvor kommercielt fiskeri er tilladt ved brug af fridykning, fælder og håndliner. Dykkerfiskeri med iltflasker samt netfiskeri er forbudt. Keon Oal og hans kolleger har specialiseret sig i at fiske efter konkylier og hummer.

»Vores eneste udstyr er svømmefinner, dykkermasker og snorkler. Vi fridykker fra båden til omkring 10 meters dybde, hvor vi fanger konkylier og hummere med hænderne«, fortæller Keon Oal.

Nogle fartøjer har specialiseret sig i at fange benfisk som snapper, makrel og wahoo. Det er tilladt at fange dem med spyd, synkereb og trollingfiskeri.

I 2018 blev koralrevet taget af listen over truet verdensarv, og Belize får nu topkarakter i det mesoamerikanske koralrevs sundhedsindeks. Ifølge landets fiskeriministerium er fiskebestanden vokset.

»Bestanden er vokset i fiskeforbudszonerne. Før eller senere bevæger fiskene sig derfra til farvande, hvor fiskeri er tilladt«, siger Keon Oal.

Siden 2016 har man skullet have en licens til kommercielt fiskeri, som kun gælder i særligt tildelte områder. Keon Oal synes dog, at licenserne deles ud med lidt for rund hånd.

»Der er for mange erhvervsfiskere. Det fører let til overfiskeri og siden mindre fangster«, siger han.

Det bekræftes af de fire Castellanos-brødre, som vi møder i naturhavnen i Placencia. De har netop afleveret dagens fangst af hummere og konkylier i byens fiskerkooperativ.

»Vores familie har været fiskere i tre generationer, men vi vil ikke have, at vores børn fører traditionen videre. Det er blevet for svært at forsørge sig. Snart bliver det endnu sværere, fordi der er planlagt flere fiskeforbudszoner«, siger David Castellanos.

Ingen erstatning

I dag er 23,5 procent af landets territorialfarvand beskyttet område. Målet er at nå op på 30 procent. Brødrene mener dog, at myndighederne ikke formår at holde styr på de eksisterende fiskeforbudszoner.

»Folk begår krybfiskeri, især om natten. Det føles, som om vi bliver stukket i ryggen. Formålet med forbudszonerne er, at fiskene skal kunne yngle uforstyrret der, men hvis zonerne ikke overvåges, sker det ikke«, siger Alexander Castellanos.

Siden 2018 har myndighederne benyttet softwaresystemet Smart til at overvåge menneskelig aktivitet i havområderne. Ifølge landets fiskeriministerium har det reduceret krybfiskeriet med 85 procent. I loven er det fastlagt, at alle beslutninger vedrørende de beskyttede havområder skal træffes i samråd med de lokale fiskere. Brødrene hævder dog, at ingen har spurgt dem.

»Vi har rettet os efter de nye regler, men det har givet os økonomiske tab. Vi burde få en form for erstatning«, siger Moses Castellanos.

Deres fangst er blevet mindre, samtidig med at brændstofudgifterne er steget. Ovenikøbet er prisen på hummer og konkylier faldet med 20 procent i den senere tid.

»Vi har ingen opsparing til at udvikle et bierhverv for eksempel inden for turistsektoren. Vores båd er lille og dur ikke som sikkerhed til at få et banklån«, siger David.

Nedsat udlandsgæld

Lidt derfra ligger 53-årige James Leslies fartøj. Også han er kritisk over for fraværet af erstatning. I november 2021 underskrev Belize en aftale med den internationale miljøorganisation The Nature Conservancy, som skal nedbringe landets udlandsgæld med 10 procent af bnp til gengæld for øget beskyttelse af havmiljøet.

»Hvor vil disse penge flyde hen? Fiskeforbudszonerne og den øgede konkurrence har gjort livet rigtig svært for mange fiskere og deres familier. Det er dem – ikke regeringen – som bør få gavn af de penge, der kommer ind«, siger James.

James blev fuldtidsfisker, da han var 19 år, men de seneste 20 år har han levet af at guide snorkel- og dykkerturister ved koralrevet. Han mener, at nu om stunder er fiskerne nødt til at have en bibeskæftigelse for at kunne overleve. Han mener, det er op til regeringen at hjælpe dem.

»For eksempel ved at gøre det lettere at registrere både til brug for såvel fiskeri som turistture«, siger han.

Vi har uden held forsøgt at få en kommentar fra Belizes fiskeriministerium. I en rapport fra sommeren 2021 belyser ministeriet dog de problemer, som fiskerne har med at finde en bibeskæftigelse. Men rapporten hævder også, at mange fiskere ikke har villet deltage i drøftelser om de beskyttede havområder.

Formanden for det nationale fiskerkooperativ, Eligio Tzul, siger til gengæld, at regeringen ikke har udvist den store interesse for at konsultere dem.

»I den senere tid er regeringen blevet bedre til at rådføre sig med os. Det er positivt, men jeg synes fortsat, at fiskernes situation får for lidt opmærksomhed«, siger Eligio Tzul, da vi mødes på hans kontor i Belize City.

Klimaforandringer

Hos fiskerkooperativet i Placencia siger dets repræsentant, Ericson Chan, at fraværet af erstatning lægger op til krybfiskeri. Han understreger dog, at klimaforandringerne beskadiger koralrevet og river levebrødet ud af fiskernes hænder. Belize er hårdt ramt af orkaner og ekstreme vejrfænomener.

»Der kommer også kraftig regn på de tider af året, der tidligere var tørre perioder. Det gør vandet grumset, hvilket gør det sværere for fridykkerne at fiske«, siger Ericson Chan.

Målinger viser, at Belizes skove har bundet 5,6 millioner tons CO₂ i de seneste fem år. Skovene optager mere CO_2, end landet udleder.

»Belize kan beskytte koralrevet og havets økosystem ved hjælp af fiskeforbudszoner, forbud mod olieefterforskning og så videre, men ikke mod konsekvenserne af klimaforandringerne. Det er ikke Belize, der står for den udledning, der forårsager dem«, afslutter Ericson Chan.

Oversættelse: Mette Skodborg