»Jeg vil tilbage til skoven«.
Svaret kommer prompte og uden betænkning, da vi spørger den lille gamle kone, hvor hun helst vil bo. Hun er batwa, omkring 120 cm høj og 100 år gammel, som hun selv siger. Dømt efter rynker og tandstumper er hun nok også godt på vej dertil.
Nyiramagori Priska er i hvert fald gammel nok til at kunne huske sin nomade-tilværelse i tågeskoven på bjerget over Rushaga. Det er en af de i alt fire landsbyer på grænsen til Bwindis nationalpark, hvor man kan komme på trek og besøge bjerggorillaerne.
Det er den slags hytter, de i sin tid byggede under skovens tætte løvtag, når de flyttede rundt og ikke var i de klippehuler, de ellers boede i. Men her på åbent land, er hytterne mere udsatte for regnen, som falder næsten dagligt. De har fået udleveret blå plastikpresenninger til at slå over hytterne, men de kan ikke nå ned til jorden, og vandet trænger ind.
