Der er det, de fleste forbinder med Paris: sandfarvede bygninger med franske altaner, slentrende parisere med en baguette under armen, en charmerende lokal bistro på hjørnet.
Og så er der det, Paris i lige så høj grad er: gaderne, hvor man hører omtrent lige så meget arabisk og vestafrikanske sprog som fransk, markeder, hvor der sælges maniok (en slags kartoffel fra den sydlige halvkugle) og plantains (madbananer), og hvor bygningerne begynder at være lavet af glas, beton, stål.
Oftest ser man først den side, når man nærmer sig byens yderkanter eller – gys – krydser bygrænsen, kaldet ’periferien’ og bevæger sig ud i forstæderne.
Men ønsker man at se et mere autentisk Paris end områderne ved Eiffeltårnet, Notre-Dame og Seinen, er der gode muligheder her – ligesom hotellerne og Airbnb-lejlighederne er mere budgetvenlige. Metrolinjerne kører også hertil.
