Jeg husker min første gang tydeligt. Hvordan mit hjerte begyndte at banke hurtigere, da han stoppede.
Jeg kunne ikke holde op med at smile over mit held, men samtidig var jeg også nervøs. Selv om jeg satte mig ind i bilen sammen med min veninde, føltes det farligt. Jeg havde jo ingen idé om, hvem han var. Det eneste, jeg vidste, var, at han kørte i en kæmpe, hvid pickup-truck, og at han sagde, han skulle til Kobe.
Jeg var 21 år og udvekslingsstuderende i Japan, første gang jeg tomlede. Det var min spanske veninde og klassekammerat Emmas idé, og i starten tænkte jeg, at hun måtte være skør. Eller måske snarere ekstremt naiv.
For jeg har flere gange hørt historier om, hvor farligt det er at blaffe. Hvordan især unge kvindelige blaffere samles op af chauffører for så at forsvinde. Eller blive udsat for seksuelle eller verbale overgreb.
